Derfor skal du følge Tour de France 2025

Inspiration

På cykelSportSommer

A.S.O. / Maxime Delobel
© A.S.O. / Maxime Delobel

Læsetid: 0 minUdgivet den 23 juni 2025

Tour de France tiltrækker over 10 millioner tilskuere langs de franske veje. Det er ikke uden grund – Frankrig er smukt, og Touren kombinerer sportens spænding med turismens oplevelser. I år starter rytterne i Lille den 5. juli og kører i mål på verdens smukkeste boulevard i Paris den 27. juli. Cykelrytterne får ikke meget tid til at slentre, men du har alle muligheder for at udforske vores regioner – alene, med venner eller familie. Her er nogle nøgleetaper, hvor du kan heppe på dine favoritter, inden du drager ud på ture, besøger ikoniske seværdigheder, nyder god mad eller forkæler dig selv med en pause.

Lille, le Grand Départ

Lille, France

Grand'Place i Lille, i Hauts-de-France (Nordfrankrig).
© Peter / Adobe Stock - Grand'Place i Lille, i Hauts-de-France (Nordfrankrig).

Lille, den pulserende by i regionen Hauts-de-France i det nordlige Frankrig, har tidligere været vært for Grand Départ i Tour de France i 1960 og igen i 1994. Som vært for Touren for 19. gang byder den historiske flamske hovedstad på fladt terræn til rytterne for en blid start. Hep på cykelrytterne, hvis du er i Lille den 5. juli – og benyt lejligheden til at opleve tre industrielle perler, der er smukt genoplivet:

Gå ikke fra Lille uden at nyde en frisklavet portion pomfritter!

Læs også: Nordfrankrig på tallerkenen - mellem tradition og fornyelse

Amiens, et stop fuld af kulturarv

Amiens, France

Katedralen Notre-Dame d'Amiens, i regionen Hauts-de-France.
© aterrom / Adobe Stock - Katedralen Notre-Dame d'Amiens, i regionen Hauts-de-France.

Et andet stop er et must i Nordfrankrig, i den smukke historiske hovedstad i Picardiet, Amiens. Denne fjerde og kuperede etape fører Tour de France-rytterne til Rouen den 8. juli. Du kan dog vælge at blive i Amiens og forkæle dig selv med et besøg i La Tisserie. Den tidligere Cosserat-fløjlsfabrik er blevet omdannet til et blandet byområde – et sted til både bolig, arbejde, afslapning og fællesskab. Et nyt liv pustes i denne enestående historiske arv. Forlad ikke Amiens uden et besøg i byens gotiske katedral – den største i hele Frankrig.

Læs også : Hemmelighederne bag 10 af de smukkeste katedraler i Frankrig

Bayeux, det maritime stop

Bayeux, France

Bayeux, Normandiet.
© Ben Collier / Normandie tourisme - Bayeux, Normandiet.

Den smukke middelalderby Bayeux i Normandiet lover en følelsesladet sjette etape mod Vire Normandie. Det er nemlig den mest "benknusende" flade etape i nyere Tour de France-historie, med over 3.500 højdemeter. Du kan vælge at blive i Bayeux – et ideelt udgangspunkt for at udforske D-dagsstrandene, som ligger blot få kilometer væk. Ved Omaha Beach, en enorm strand med fint sand, kan du både opleve et sted til minde og eftertanke, og derefter prøve strandsurfing med familie eller venner, mens du nyder den friske havluft. Forlad ikke Bayeux uden at have set dets berømte gobelin.

Læs også : Planlæg turen til Mont Saint-Michel

Et gastronomisk stop i Saint-Malo

Saint-Malo, France

Saint-Malo i Bretagne.
© Kavalenkava / Adobe Stock - Saint-Malo i Bretagne.

Den bretonske by rejser sig stolt mod havet bag sine granitvolde. Du kan opleve den den 11. juli under Tour de France 2025’s syvende etape – en kuperet rute, der fører rytterne til Mûr-de-Bretagne. Gå ind gennem Saint-Vincent-porten og tag videre til Rue de l’Orme – Saint-Malos gastronomiske gade. Her finder du nemlig udsøgte delikatessebutikker. Hos Maison du beurre Bordier kan du smage noget af det mest delikate, Frankrig har at tilbyde, inden for smør og oste. Køb friske østers hos Poissonnerie Guinemer, og find sæsonens frugt og grønt hos Quatre Saisons. Glem ikke at smage de berømte kager babas de Saint-Malo i den specialbutik, der bærer samme navn. Inspireret af sejladsen Route du Rhum har den stjernede kok Luc Mobihan nyfortolket baba-kagen med lokale råvarer og eksotiske smagsnoter.

Og naturligvis – man forlader ikke Saint-Malo uden at have reserveret bord på Le Saint Placide, en gastronomisk restaurant drevet af Luc og Isabelle Mobihan.

Chinon, et festligt stop ved floden

Chinon, France

Den kongelige fæstning i Chinon, ved foden af klokketårnet (Loiredalen).
© Alexandre Vidueiros (Découvrir ensemble) / CRT Centre-Val de Loire. - Den kongelige fæstning i Chinon, ved foden af klokketårnet (Loiredalen).

Hvis du befinder dig i Chinon i Loiredalen søndag den 13. juli, kan du klappe ad cykelrytterne, der gør sig klar til niende etape – en forholdsvis flad rute mod Châteauroux. Du vil helt sikkert føle med dem, når du selv tager turen op ad de brostensbelagte trapper (eller tager den store glaselevator), der fører op til den kongelige fæstning, inden du fortsætter ned til byens centrum. Herefter kan du tage turen ned til bredden af floden Vienne og byens strand. Tag turen forbi La Guinguette de Chinon, der åbnede i april 2025: med levende musik, foodtrucks og et marked med lokale producenter. Perfekt til en hyggelig eftermiddag med familien eller en aperitif med venner.

Chinon er også kendt for sin vin – forlad ikke byen uden at besøge Béatrice og Pascal Lamberts biodynamiske vingård.

Læs også : 9 ting du skal vide om Château de Chambord i Loiredalen

Toulouse, et stop til afslapning

Toulouse, France

Garonne-floden i Toulouse (Occitanien).
© Richard Sprang / CRT Occitanie - Garonne-floden i Toulouse (Occitanien).

Den 15. juli venter en hviledag for cykelrytterne i Toulouse. Gør som dem og nyd en afslappet gåtur langs brederne af Garonne-floden. Tag gerne turen op til Bazacle, det gamle vandkraftværk, der er blevet renoveret, og nyd livet på den store panoramiske terrasse med en fantastisk udsigt over Toulouse og Garonne-floden. Om sommeren byder det midlertidige spisested Turbine dig velkommen i en helt særlig atmosfære.

Forlad ikke Toulouse uden at have smagt en cassoulet på Genty Magre, som serverer traditionel borgerlig madkunst og blev verdensmester i cassoulet i 2023 i Toulouse.

Og bare rolig, hvis du befinder dig i den lyserøde by, der var med på programmet ved den første Tour de France i 1903 og nu er vært for etapen for 28. gang – løbet fortsætter allerede den 16. juli med en 100% 'toulousansk' rundstrækning, der fører cyklisterne fra Toulouse… og tilbage.

Læs også : En langweekend i Toulouse

Peyragudes, velvære-etapen

Peyragudes, Peyresourde, Peyragudes, France

Vallée du Louron, i Pyrenæerne.
© Esther Pueyo / Adobe Stock - Vallée du Louron, i Pyrenæerne.

I Peyragudes kommer lårene til at sitre under den berømte stigning – især fordi denne 13. etape er en enkeltstart. Bare tanken om rytternes anstrengelser giver ømme muskler, så du søger afslapning hos Balnéa, det første wellness-center med termisk vand i de franske Pyrenæer, beliggende ved bredden af Loudenvielle-søen. Et storslået landskab danner rammen om maksimal velvære.

Dårlig samvittighed? Bare rolig – siden marts 2023 har Balnéa haft en ny facilitet: det Olympiske Bassin på 25 meter, en overdækket swimmingpool fyldt med naturligt varmt vand, rigt på sporstoffer.

Læs også : 5 varme kilder i Pyrenæerne

Carcassonne, det middelalderlige stop

Carcassonne, France

Carcassonne i Occitanien.
© Buscandoalsol / CRTL Occitanie - Carcassonne i Occitanien.

Denne 15. etape, som forbinder Muret med Carcassonne i Occitanien, er en oplagt mulighed for at opdage Carcassonne – et middelalderligt bygningsværk, der tager pusten fra én. Du vil klappe af rytterne denne søndag den 20. juli, mens de cykler den sidste let faldende strækning på 40 km mod Carcassonne. Og du vil forelske dig i den imponerende fæstningsby, som er den største i Europa, smykket med 52 tårne, omgivet af dobbelte mure og opført på UNESCO’s verdensarvsliste. Hverken greveslottet eller basilikaen Saint-Nazaire vil efterlade dig uberørt.

Man forlader ikke Carcassonne uden et besøg ved Frank Putelats bord – en gastronomisk restaurant elsket af de lokale, der byder på en smagsrejse fra bjergene til havet.

Læs også : 4 idéer til familieferie i sydfranske Occitanien

La Plagne, den sportslige etape

La Plagne Tarentaise, France

Vandretur omkring La Plagne i Alperne.
© JNJ Photo / La Grande Plagne tourisme - Vandretur omkring La Plagne i Alperne.

Denne 19. etape, som vil få rytterne til at svede mellem Albertville og La Plagne i Alperne, byder på fem stigninger – hvoraf den første, Héry-sur-Ugine-bakken, kommer blot ti kilometer efter starten. Den afsluttende opstigning mod La Plagne vil uden tvivl føles uendelig med sine 19,1 kilometer opad. Cykelrytterne venter derfor på jer ved vejkanten for at blive heppet frem! Og det er som familie, I fortsætter jeres ophold i en fælles sportsånd. Farvel til spa og afslapning! I det idylliske sommerbjerglandskab kan I prøve kræfter med “baby raft”, mountainbike, orienteringsløb eller klatrebaner i trætoppene (Accrobranche).

Man forlader ikke La Plagne uden at prøve Aérolive, en ny og enestående oplevelse i verden. Allerede fra denne sommer kan I tage på en svimlende og luftig rejse med en usædvanlig opstigning i gletsjerkabinebanen. To specielle svævekabiner, kaldet “l’Acrobate” og “la Funambule”, erstatter de klassiske og løfter de mest eventyrlystne mod toppen. Åbne mod alle verdenshjørner vil de føre jer midt ind i bjergene med en helt uhindret og spektakulær panoramaudsigt.

Læs også : 10 gode råd til en bæredygtig ferie i bjergene

 

Målet: Paris

Paris, France

Triumfbuen i Paris.
© francoisartss / Adobe Stock - Triumfbuen i Paris.

I Paris, på verdens smukkeste boulevard, er følelserne i højsædet denne 27. juli. Rytterne i Tour de France 2025 nærmer sig målet, og folkemængden er enorm. Kan du ikke få nok af sportslige oplevelser? Genoplev spændingen fra de olympiske og paralympiske lege ved at gå ned ad Champs-Élysées og (gen)opdage den olympiske flamme i Tuileries-haven. Forlad ikke Paris uden at besøge Grand Palais, som netop er genåbnet.

Læs også : 11 rooftopbarer på toppen af Paris

Af Redaktionen France.fr Skandinavien

Vi inviterer dig med til at opleve Frankrig, som vi elsker det – med vores bedste tips til skjulte perler og uforglemmelige oplevelser væk fra alfarvej.

Opdag mere