Occitanien

Bestemmelsessted

Occitanien - SydfrankrigKulturarvGastronomi og vinNaturparkerLangs kysten

Wilatlak / Adobe Stock
© Wilatlak / Adobe Stock

Det er en anden syd. Hvor den storslåede og fredfyldte natur mellem Pyrenæerne og Cévennerne fungerer som ramme om de mest originale oplevelser. 

Tag på en rejse tilbage til middelalderen og se nærmere på to monumentale bygningsværker: Befæstningsanlægget i Carcassonne hvis imponerende fæstningsmur rummer hele 52 tårne, og middelalderbyen Rocamadour som ligger på toppen af en klint 150 meter over Alzou-slugten. Fortsæt din rejse til Montpellier blot et stenkast fra Middelhavet. Her er det skønt at gå på opdagelse i de små snoede gader i den historiske bydel Ecusson. Vi tager til Occitanien og mærker historiens vingesus fra Romerriget til middelalderens imponerende befæstningsanlæg i Carcassonne og den velbevarede middelalderby Rocamadour.

Den historiske rejse, under den sydfranske sol, bringer sulten frem, så vi sætter os ved Garonne-flodens bredder op spiser egnsretten cassoulet, der består af hvide bønner, pølser og confiterede andelår.

Her er alt det, man kan opleve i Occitanien!

Toulouse

Toulouse er kendt som den lyserøde by. Dens kobberrøde sten på husmurene leder tankerne hen på Italien, men Toulouse er sin helt egen og rummer mange flotte seværdigheder. Rådhuset ligger i den imponerende bygning Le Capitole med en tilsyneladende endeløs nyklassicistisk facade. Basilikaen Saint-Sernin er et mesterværk indenfor romansk kunst, mens Jakobiner-klosteret (le couvent des Jacobins) er et svendestykke fra gotikken. Assézat-palæet (l'hôtel d'Assézat) fortjener også opmærksomhed – det er det flotteste blandt de mange private renæssance-palæer, som man støder på i byens gader og stræder.
Du kan flyve direkte fra København til Toulouse, som er det perfekte udgangspunkt for en rejse i Occitanien.

Albi

I departementet Tarn finder man bispesædet Albi, der rummer en perlerække af arkitektoniske mesterværker. Domkirken Sainte-Cécile er ikke kun et gotisk pragteksemplar, den rummer også den største samling af malerier i italiensk renæssancestil malet i Frankrig.

Katharernes land

Occitanien har to helt unikke attraktioner for dem, der gerne vil opleve en middelalderstemning – den befæstede by Carcassonne med dens imponerende ringmur og 52 tårne ​​og middelalderbyen Rocamadour, der klatrer op ad en klippe 150 meter over Alzou-dalen! Rejs derefter videre sydpå mod Middelhavet og Montpellier og far vild i de snoede gyder i Ecusson, Montpelliers gamle kvarter.
Occitanie har en helt egen historie. Tidligere var regionen uafhængig af Frankrig, men i det 13. århundrede blev den efter korstogene mod de kætterske katharer tvunget til at slutte sig til resten af kongeriget. I dag står minderne fra denne del af historien stadig tilbage i form af de berømte katharslotte, hvor de kætterske albigensere søgte tilflugt bag tykke forsvarsmure.

Nîmes

Nîmes var en af de største og vigtigste byer i oldtidens Gallien, der fra 200-t. f.Kr. var under romersk herredømme. Romerne er stadig allestedsnærværende i Nîmes og byens enorme amfiteater kan smykke sig med at være det bedst bevarede romerske amfiteater overhovedet. Vil man fortsætte sin rejse i det romerske rige, skal man lægge vejen forbi museet for den romerske civilisation Musée de la Romanité, eller det imponerende Castellum hvor vandet fra Nîmes' akvædukt endte. En tur til akvædukten Pont du Gard omkring 40 km fra byen kan også anbefales. Når man står for foden af den 48 meter høje bro forstår man virkelig, hvor stor en bedrift det på den tid var at bygge en så omfattende konstruktion, der forsynede Nîmes springvande, haver og huse med vand.

Oplevelser for enhver smag

Uanset om man er til aktiv ferie, afslapning eller kulturelle oplevelser har Occitanien noget at byde på. Tag f.eks. en tur langs Canal du Midi på cykel. Kanalen strækker sig over 241 km. fra Toulouse via Narbonne til Sète og er spækket med seværdigheder og smukke landskaber. Har man brug for at hvile benene, kan man tage en sejltur på en flodpram. Musikelskere bør lægge vejen forbi Marciac, der hver sommer er vært for en populær jazzfestival, hvor nogle af jazzens største navne mødes.

Toulouse er kendt for sin festlige stemning, og en drink på en af byens mange barer er oplagt. Man vælger selv, om man vil sidde indenfor eller udenfor på terrassen, hvor man kan være heldig at have udsigt til Garonne-floden, der løber gennem byen. Frankrigs største nationalpark og bjergkæden Cévennerne ligger også i Occitanien. Her venter naturoplevelser på at blive udforsket…

Traditioner og knowhow i Occitanien - Sydfrankrig

Et besøg i Occitanien er også et indblik i en verden fyldt med særegne skikke og traditioner. I departementet Aveyron ligger handskemageren Maison Causse, hvor garverne udfolder deres helt særlige talenter og forvandler det smukkeste skind til elegante handsker. På taget af stormagasinet Galeries Lafayette i Toulouse kan man på én og samme tid nyde en 180 grader panoramaudsigt over den lyserøde by og den to-stjernede Michelin-kok Michel Sarrans kulinariske talenter.

Flere ideer til dit ophold

Vælg filtre