Fransk Guyana ligger ved Sydamerikas Caribiske kyst, og byder på et ægte Amazonas-eventyr.
På kanotur op af Maroni-floden kan man sætte kurs mod Djævleøen, og videre ud i Kaw-sumperne som er hjemsted for krybdyrene kaimaner, der er i familie med alligatorer.
I byen Cacao kan man komme til sig selv, og fylde depoterne med lokale specialiteter på hmong-markedet.
Det skal man opleve i Fransk Guyana
I Fransk Guyana har kulturer fra Europa, Afrika, Indien og Sydamerika blandet sig i ikke mindre end 400 år.
Besøg byen Cayenne
I Cayenne mærker man hurtigt, at byen er påvirket mange steder fra. Place des Palmistes er den historiske bydels hjerte, og her kan man beundre de smukke gamle huse i kreolsk stil med sirlige altaner. På den centrale markedsplads overvældes man af de mange farver og dufte fra tropisk frugt og grønt, romdrikken ti'punch og laotisk suppe.
Oplev et enestående dyre- og planteliv
Mellem Cayenne og Kourou ligger Fransk Guyanas botaniske have på tre hektar, hvor man kan komme helt tæt på det frodige planteliv. Særligt den imponerende samling af over 740 forskellige arter af orkidéer er værd at kigge nærmere på. På vejen tilbage til Cayenne kan man tage en afstikker til Roura, hvor det forfriskende Fourgassier-vandfald er et populært familiested. Tag også en sejltur til øgruppen Îles du Salut ud for Kourou. Indtil 1947 var disse tre øer hjemsted for Fransk Guyanas berygtede fangekoloni, og man kan stadig se de forladte fængselsbygninger på øerne Île Saint-Joseph og Île Royale. Djævleøen Île du Diable blev brugt til politiske fanger, men kan ikke besøges i dag grundet de kraftige tidevandsstrømme.
Besøg Saint-Laurent-du-Maroni
Mindet om fangekolonien præger også Saint-Laurent-du-Maroni, der i 1880 blev udnævnt til "fangekommune", og det var fangerne selv, som byggede deportationslejren. En forfærdelige fortid, der vækker minder om 2. Verdenskrigs koncentrationslejre, men som dog i dag har haft den positive effekt, at byen rummer en enestående arkitektonisk kulturarv. Journalisten og forfatteren Albert Londres brugte meget tid og energi på at belyse fangekoloniens uhyrlige forhold. Han var betaget af byen og kaldte den "lille Paris".
Saint-Laurent-du-Maroni er også porten til Amazonas regnskove, for byen ligger ud til Maroni-flodens udmunding. Det er Fransk Guyanas længste flod, og den udgør grænsen til Surinam. Følger man floden, kommer man til den 30.000 km2 store nationalpark "Parc amazonien de Guyane", der kun er tilgængelig med fly eller kano.
Sådan kan du opleve Amazonas
At udforske regnskoven i Amazonas er et af højdepunkterne på en rejse til Fransk Guyana. Man kan f.eks. sejle i kano på Maroni-floden og tage en overnatning eller to i hængekøjerne i en "carbet", som er en lidt særpræget traditionel hytte, der nogle gange er placeret over jorden i træerne. Der er også masser at opleve i Kaw-marsken, som med sine 94.700 hektar er Frankrigs tredjestørste naturreservat. Langs dets vandløb kan man se spændende dyreliv såsom rød ibis, hejrer og ikke mindst de krokodillelignende kaimaner. Mellem floderne Maroni og Organabo ligger endnu et naturreservat, Alama, som er kendt for at være hjemsted for havskildpadder. I juni og juli kan man opleve læderskildpadderne lægge æg, når mørket er faldet på. Det er en uforglemmelig oplevelse!
Vil man være en del af det festlige karneval i Cayenne, skal man bare følge de udklædte kvinder kaldet "Touloulous". I de seks til ti uger som karnevalet varer, går de rundt i gaderne i deres traditionelle kostumer fra det 18. og 19. århundrede, der dækker dem fra top til tå. Kvinderne leder dansen og er i sandhed karnevalets dronninger.
Et lille overblik over madkulturen i Fransk Guyana
De lokale retter i Fransk Guyana er påvirket af det kreolske, indiske og brasilianske køkken, og ofte får de en sjat rom for at give dem et ekstra pift. Sørøvernes yndlingsret var røget kylling eller fisk, og inspirationen til gryderetten colombo kommer helt fra Indien. De rigelige mængder fisk tilberedes med alle mulige saucer. Fisk indgår som ingrediens i "pimentade" (en slags tomatsuppe) eller serveres grillet i retten "rôti cougnade". Den kan også være blandet med kylling i en "bouillon d'Awara", der har fået sit navn fra en art af palmetræer. Man kan også finde påvirkning fra Laos i de kinesiske supper og papayasalaterne, for i midten af 1970'erne flygtede en stor del af Hmong-folket fra Laos. I 1977 slog nogle af dem sig ned i den lille landsby Cacao i Fransk Guyana.
