Opdag det ægte Bourgogne sammen med to glade bloggere


Antoine og Julien fra bloggen Happy Bourgogne inviterer dig til at opdage et andet Bourgogne, langt fra vingårde og hertuger. Idylliske ruter, usædvanlige oplevelser, gourmetomveje: du kommer til at falde pladask for regionen!

I Étrigny-skovens dybe stille ro...

Er du træt af byens larm og støj? Som os kan du nyde en halv times stilhed ved at gå en tur i skoven i selskab med Hélène. Når du har taget stedets fortryllende stemning til dig, kan du deltage i en udendørs yogalektion.

Dressér falke i Bibracte

Vi var ude at gå en tur, og oppe på toppen af Beuvray-bjerget befandt vi os pludselig midt mellem falke og musvåger. Det var en unik og magisk oplevelse. Vi kunne oven i købet made fuglene og få dem til at flyve.

Surfe på Settons-søen

Det er den ældste af Morvan-søerne. Vi tager derhen specielt for vandaktiviteterne. God strand, hyggelig campingplads, det bedste friluftsbad i regionen: katamaran, windsurfing, stand up paddle ... Her keder man sig aldrig!

Nyd stranden ved Panthier-søen - lige så god som ved middelhavet

Châteauneuf-en-Auxois, det er den landsby man kan se højt oppe, når man tager motorvejen sydpå mellem Paris og Lyon ... Man behøver ikke at køre længere: stranden ligger lige præcis dér - kun et stenkast derfra. En afslappet dag venter på dig ved Panthiers-søen.

Mød Dijons mest kendte slagter

Hvis du overvejer at besøge Dijon, må du ikke gå glip af Hallerne. Når du nu er der, så gå forbi Frédéric Martins stand, byens bedste gourmetslagter, for at smage hans fantastiske jambon persillé (skinkesylte med persille) ... Hils ham fra os!

Opdag hemmelighederne bag regionens totemdyr

Vin, hertuger, snegle. Det er de tre første svar, når nogen spørger "hvad kommer fra Bourgogne?”. Vi vidste, hvor man finder vinen, hvor hertugerne boede ... men hvor gemte sneglene sig? Vi kører til Martine Belin i Morvan for at se verdens ældste opdræt.

Dyrke verdens dyreste krydderi

Saffran er ikke bare et produkt, der kommer fra Indien eller Marokko. Det findes også i Bourgogne! Bernard og Huguette har dyrket det i Alluy i mange år. Hvorfor ikke tage hen og snakke botanik og opskrifter med dem?

Sådan kommer du til Bourgogne