5 romantiske grunde til at tage på en ferie for to til Frankrig

Frankrig byder på enestående omgivelser til at nyde uforglemmelige romantiske stunder med en du holder af. Storbyerne inviterer til spadsereture ad de snævre gader, et summende byliv og hyggelige cafeer i kroge væk fra folkemængden. I kontrast til byerne har havets kyster og landet derimod nogle af de mest betagende landskaber med smukke bakker og bjerge samt vidunderlige strande til en getaway for to. Her er fem gode grunde til at tage på en romantisk parferie eller forlænget weekend til Frankrig:

1. Kærlighedens by, Paris

Den franske hovedstad emmer af kærlighed og er velkendt for sin romantiske atmosfære. Der er uendelige muligheder for at nyde stunder med din kære, lige fra de romantiske spisesteder og charmerende te-huse til hoteller med spa og smukke udsigter over byen. Paris er en romantisk by uden sidestykke.

I kan overnatte på et af Paris’ elegante palæer for en enkelt aften, nyde en udsøgt middag, få en drink eller tage et kort spa-ophold, og bare nyde roen omgivet af palæernes smukke udsmykning.

Den smukkeste udsigt over Eiffeltårnet og Seinen får i fra Hôtel Palace Le Shangri-La (Eksternt link) , et af Paris’ sublime palæer, som i sin tid var den franske Prince Roland Bonapartes residens (Napoleon Bonapartes nevø). Hotellets restaurant er den eneste kinesiske restaurant med en Michelin-stjerne i Frankrig.

Hôtel Molitor Paris (Eksternt link) er opført i en smart retro-stil, der giver en chik atmosfære. Det er Europas største spa-hotel og et drømmested for par. Hotellet har bl.a. fået restaureret sin swimmingpool i original parisisk art deco-stil. En svømmetur her er som at rejse tilbage i tiden. Den tilhørende storlåede Clarins-spa er et tempel for skønhed og velære midt i den franske hovedstad: det perfekte sted at komme ned i gear og slappe af!

En middag på en flodbådsrestaurant, der sejler ned af Seinen? Et bord til to, tak! Restauranten Don Juan II (Eksternt link) byder på en unik to timers Michelin-oplevelse med stemningsfulde Paris som kulisse.

Ved Place de Trocadéro over for Eiffeltårnet ligger en af Paris’ skjulte perler, fisk- og skaldyrsrestauranten La Suite Girafe (Eksternt link) , hvis interiør er tro mod art deco-stilen og en terrasse med den mest fantastiske panoramaudsigt over Lysets by. Prikken over i’et på storbyferien finder i på Chalet des Îles (Eksternt link) i Bois de Boulogne-parken, der serverer en romantisk søndagsbrunch med en fredelig oase-stemning.

Et besøg på Musée de la Vie Romantique (Eksternt link) og museets charmerende te-salon Rose Bakery fletter romancen og den parisiske kultur sammen, og er et must, hvis i allerede har besøgt byens verdensberømte museer som Louvre og Musée d’Orsay og gerne vil opleve noget nyt. I bør kigge forbi udstillingen, der er særligt dedikeret til emblematiske kunstnere, som malede romantismen i Paris i det 19. århundrede.

2. Maleriske landsbyer med enestående panoramaudsigt

De højtliggende landsbyer og små byer i Frankrig byder på betagende omgivelser og er en fremragende mulighed for at opleve den franske landsbystemning og opdage steder, der står stort set uændret fra den tid, de blev bygget i.

Annecy, et lille Venedig i de franske Alper

Yndige Annecy, der ligger i Alperne, er kendt for sit historiske centrum med smukke pastelfacader og snoede kanaler. Søen, med samme navn og de omkringliggende bjerge er smukke på alle årstider, og gør byen til en dejlig naturdestination til en forlænget weekend. På Relais & Château Le Clos Sens-hotellet kan i slappe af og nye naturen ved søen fra de udendørs nordiske opvarmede bade.

Rocamadour, middelalderlandsbyen i Dordognedalen

Den æstetiske middelalderlandsby Rocamadour, der nærmest stikker ud af bjergsiden den er bygget på, i Occitanien er en skønhed af særlig kaliber. Det er ikke uden grund, at landsbyen er på UNESCOs liste for verdensarv. På den ene side af byen er bygningerne nærmest flettet sammen med de naturlige majestætiske klipper og på den anden side ligger Alzou-kløften og -floden, et naturområde med en storslået udsigt over dalen nedenfor.

Cassis, den provencalske landsby med udsigt til Les Calanques og Middelhavet

Den charmerende havneby Cassis ligger for enden af Vallée de la Gastronomie i Provence, en postkort-by midt i det sydfranske landskab. Landsbyen er et godt udgangspunkt, hvis i vil udforske nationalparken Les Calanques; eller hvis i blot vil udforske en lomme af landsbystemning under den sydfranske sol, mellem grønne grantræer og Middelhavets blå toner.

Bonifacio, det mytiske citadel på ’Skønhedens ø’

De spektakulære hvide klipper, som står i kontrast til det azurblå hav, gør BonifacioKorsika til den perfekte ramme til en solferie for to. Her er vintrene milde og de omkringliggende områder byder på en rolig atmosfære, hvor i kan nyde tosomheden.

3. Mangfoldige oplevelser i alle landets hjørner

Hver franske regions rige kulturarv og geografiske mangfoldighed giver et væld af muligheder for at tage på eventyr for to. Hver region har sit særpræg; noget til enhver smag. Fra kulturelle og kulinariske oplevelser til sport, kunst og håndværk, der er mange måder at opleve Frankrig på.

I Alsace kan i drage ind i vinen univers på Frankrigs ældste vinrute, der slanger sig 170 kilometer gennem regionen med stop i små hyggelige landsbyer samt ved vingårde, omgivet af vinranker, hvor der tilbydes vinsmagninger. I kan også udforske Strasbourg på en spadseretur langs kanalerne eller opleve charmerende Colmar med de berømte bindingsværkshuse.

For at blive klogere på Frankrigs stærke traditioner for håndværk kan i prøve originale og berigende aktiviteter, i sjældent glemmer. I Grasse, i hjertet af Provence, kan i fordybe jer i parfumens historie, lære om de blomster og planter, der bruges til at producere de dyrebare dråber, og gå en tur gennem det farverige kratlandskab.

Midt i Landes’ velbevarede naturområde, tæt på det smukke feriested Hossegor nord for Biarritz, kan i afprøve jeres kunstneriske evner på et keramikkursus (Eksternt link) efterfulgt af en vandretur i Landes-skoven eller langs de fantastiske strande ved Atlanterhavet.

Vandhunde og cykelentusiaster vil elske øen Ile de Ré, der ligger i Atlanterhavet ud for byen La Rochelle. Her kan i gå langs kysten eller cykle af øens cykelstier, for at finde de bedste sandstrande og besøge en af de mange østersbarer.

I kan også drage ind i mellem bjergtinderne og besøge Alperne eller Pyrenæernes små landsbyer, der byder på vilde og bjergtagende naturoplevelser om sommeren lige såvel som om vinteren. Oplev de snedækkede bjerge på ski eller med snesko på, eller tag på vandretur i det fri, når træerne springer ud og dækker landskabet som én stor dyne.

4. Usædvanlige overnatningsmuligheder midt i naturen

I Frankrig finder i en bred vifte af unikke overnatningssteder med idylliske og landlige rammer. Kom tættere på naturen ved at sove under stjernehimlen eller mellem trækronerne.

Oplev Pressacs vidunderlige natur fra vandet ved at overnatte i en hytte, der flyder på vandet i Village Flottant de Pressac (Eksternt link) , der ligger cirka 2,5 time nord for Bordeaux. Midt i Vogeserne kan i derimod bo oppe mellem trækronerne i en af de hyggelige træhytter hos Domaine des Nids des Vosges (Eksternt link) , eller i kan lytte til skovens dybe stille ro i en romantisk japansk suite, der åbner sig ud til en anlagt have hos Le Bruit de L’eau (Eksternt link) i Baie de Somme, i det nordlige Hauts-de-France. Går rejsen oversøisk kan i udforske Amazonens imponerende biodiversitet på et ophold ved Wapa Lodges (Eksternt link) i Fransk Guyana.

5. De fortryllende franske slotte

Findes der noget mere romantisk end at tilbringe en nat på et slot i et værelse med franske døre, der åbner ud til en vidunderlig anlagt have? Så føler man sig næsten kongelig!

Relais de Chambord (Eksternt link) er en del af det overdådige slot Château du Chambord i Loiredalen, som tilbyder skønne overnatningsmuligheder, hvor i kan nyde synet af slottet, der blev bygget af Francois I, og dets storslåede renæssancehave.

Gå i de franske kongers fodspor og opdag Frankrigs rige historie på et ophold på Château de Saint Jean (Eksternt link) i Auvergne, hvis elegante interiør er tro mod renæssancen og som tilbyder en enestående gastronomisk oplevelse, hvor Michelin-kokken Olivier Valade står i køkkenet.

Længere mod syd finder i slotte mellem vinranker i Bordeaux-området. Château Préiré Marquet (Eksternt link) i nærheden af Saint-Emilion er et elegant charterhus fra det 15. århundrede, i hjertet af en 40 hektar park med vinmarker og haver, som tilbyder temaophold for par bl.a. med vingårdsbesøg og vinsmagninger, kulinariske kurser, ridetur samt cykelruter.