Paris

Bestemmelsessted

ParisKulturarvUnderholdning og natteliv Kunsthåndværk og shoppingByer

Her får du en samling nyttige tips til at besøge Paris med kørestol.
© pawel.gaul - Her får du en samling nyttige tips til at besøge Paris med kørestol.

Hovedstaden Paris! Vi skynder os ned i den første metro for at besøge et af Paris mange museer, der huser fantastiske udstillinger. Herefter poserer vi på Rodin-museet, og suser videre til Louvre, hvor vi tager en selfie med Mona Lisa. Vi hilser på Frankrigs store personligheder på Pantheon og fortaber os i et nostalgisk møde med bøger, kunst og kuriosa, der vækkes til live i boderne langs Seinen.
På Champs-Elysées vinduesshopper vi, mens Paris' loppemarkeder er stedet at finde en glemt skat.

Det skal du opleve i Paris

Den bedste start på et besøg i Paris er at tage til Ile de la Cité. Øen midt i Seinen, som udgjorde det antikke Lutetia, navnet Romerne først gav byen. Her troner Notre-Dame, som i mere end 850 år har våget over Seinen. Latinerkvarteret er lige i nærheden, og her udfolder den antikke historie sig i ruinerne og termerne ved Cluny-museet og den gamle romerske arena, Arènes de Lutèce. Gaderne omkring rue Mouffetard vidner om middelalderen, og her kan man nyde den livlige landsbystemning blandt cafeer og boder med lækre delikatesser.

Mere parisisk landsbystemning finder man på Montmartre. Når du har besteget trapperne til den berømte basilika Sacré-Cœur venter der en fantastisk udsigt over Paris, og fra kirkens kuppel er den lige så fænomenal, som fra Eiffeltårnet.

Jardin des Tuileries er en have i arketypisk fransk stil, og et oplagt udgangspunkt for en kunstnerisk vandretur. Her kan du beundre statuer af bl.a. Maillol og Rodin, inden du lader dig betage af de overdådige kunstsamlinger på Louvre-museet, som ligger lige ved siden af. Det er også oplagt at gå gennem Tuileries-haven, hvis man skal se en udstilling på Grand Palais. Og går man gennem haven til Concorde-pladsen, har man frit udsyn hele vejen op ad Champs Elysées der på sin to kilometer lange strækning op til Triumfbuen lokker med cafeer og eksklusive butikker.

Kultur i Paris handler også om innovation. I kvarteret omkring la Villette i den nordøstlige del af Paris ligger Cité des Sciences et de l’Industrie. Det er Europas største videnskabsmuseum, som er en guldgrube for nysgerrige sjæle.
Ude i Boulogne-skoven i det vestlige Paris har et besynderligt fartøj af glas og stål kastet anker. Det er Fondation Louis Vuitton tegnet af den verdensberømte arkitekt Frank Gehry, der med denne bygning har skabt et nyt ikon for samtidskunst på niveau med Versailles-slottet.

Livsnyderi på pariser-manér

Når man er i Paris, er det bare om at nyde godt af alle herlighederne. Vi starter med et varmt baguette og friskbagte croissanter til morgenmad, før vi ifører os vores bedste sko og tager på ”haute couture”-shopping i Avenue Montaigne eller på jagt efter sjældne fund på loppemarkedet i Saint-Ouen. Om eftermiddagen er det tid til en obligatorisk pause på Café de Flore, som var – og stadig er – et kendt tilholdssted for Paris’ intellektuelle. Om aftenen er det tid til at hive de højhælede op af kufferten og gå en tur i operaen. Vælg mellem moderne indretning i Bastille-operaen, gå efter guldudsmykningen i den gamle Opéra Garnier eller oplev en operette på Opéra Comique. Man kan også vælge at smutte en tur til Moulin Rouge eller på Lidoen og klappe af de dygtige cancan-dansere. Derefter er der kun tilbage at finde sit hotel, som gerne må ose af parisisk charme, som f.eks. Hôtel de Crillon gør.

Opsnus de nyeste tendenser

Hvis man vil være med på beatet, er der ikke noget bedre sted end Paris. Her kan du indsnuse de nyeste og vildeste urbane tendenser med alt lige fra køkkenhaver på tagene til multimedie-kunstudstillinger. Og du kan gå på opdagelse efter nye steder, hvor unge, nyskabende designere, kunstnere og natklubfolk folder sig ud indenfor alle genrer og stilarter. Besøg f.eks. Ateliers de Paris, som er dedikeret til kunst, design og mode eller shop i små pop-up-butikker. Gå på electro-klub i gamle fabrikshaller eller til bal i en bygning, der tidligere husede et kommunalt begravelsesforetagende.

Gastronomi af den søde slags

I Paris er der ingen vej udenom gastronomiske oplevelser, særligt de søde af slagsen. På Pré Catelan bliver klassiske franske kager talentfuldt genopfundet af Christelle Brua, som er udnævnt til verdens bedste konditor. Og hvis vi bliver i det hellige wienerbrøds verden, er der masser af franske fristelser og kager ladet med historie. Sæt f.eks. tænderne i flans, éclairs, Saint-Honoré og Opéra, som alle er opkaldt efter danserinder. På Beaupassage, som er et sandt gastronomisk tempel, kan man sætte tænderne i knasende sprøde macarons skabt af Pierre Hermé, efter at have smagt oste hos Barthelemy i rue de Grenelle akkompagneret af et baguette bagt af den kendte kok Thierry Marx, hvis bagerforretning ligger i det 8. arrondissement.

 


 

Flere ideer til dit ophold

Vælg filtre