Følg La Route Napoléon

324 kilometer, to regioner og fire departementer - følg den samme rute gennem Frankrig, som Napoleon gjorde, da han ville genindsættes som kejser!

Det hele begyndte den 1. marts 1815, da Kejser Napoleon ankom til stranden i Golfe-Juan efter et år i eksil. Med sig havde han en hær på 1200 mand, hvis mål var at nå Paris og genindsætte Napoleon på kejsertronen. De skulle vandre i seks dage og tilbagelægge 324 km. Han valgte at tage over Alperne og følge de smalle bjergpas for at undgå et modspil fra royalisterne.

Route Napoléon, der fik sit officielle navn i 1932, følger til punkt og prikke en del af denne rute og går gennem to regioner (Provence-Alpes-Côte d’Azur og Rhône-Alpes) og fire departementer (Alpes Maritimes, Alpes de Haute-Provence, Hautes-Alpes og Isère).

Fra Vallauris Golfe-Juan til Castellane

Vallauris Golfe-Juan var startpunktet, men Napoleon blev her ikke længe. Han hyldes dog hvert år i starten af marts, hvor man udspiller hans landgang. Ruten fortsætter langsomt væk fra havet.

Fra Cannes til Grasse kommer man gennem en række typiske provencalske landsbyer.

Fra Castellane til Gap

Efterhånden som hæren marcherede frem, kom den højere og højere op. Byen Castellane ved Verdon-kløfterne er en vigtig etape før bjergpasset Col des Lèques.

Napoleons tropper fulgte dernæst Durance-floden til Dignes, Sisteron og til sidst Gap, der er et meget bjergrigt område. Her kan man beundre de mest uforstyrrede Provence-landskaber.

Fra Gap til Grenoble

I Gap starter Alperne endelig. Napoleon indså på vejen, at hans popularitet stadig var intakt. Landsbyen Laffrey symboliserer bedst denne etape af ruten.

Da han ankom til "Prairie de la Rencontre", opfordrede han kongens hær til at slutte sig til sine tropper. Denne berømte taktik skulle føre ham til Paris.

La route Napoléon