12 udstillinger, du skal se i Paris i 2024

Fra impressionismens 150 års-jubilæum til det rige kunstneriske program under de Olympiske og Paralympiske lege i Paris, ser 2024 ud til at være både et sportsligt og kulturelt år! Constantin Brancusi, Frida Kahlo, Claude Monet, Henri Matisse eller Brødrene Lumière... De største kunstnere hyldes på parisiske museer. Opdag vores udvalg af udstillinger og immersive oplevelser, der absolut skal ses i år. Klar, parat, besøg!

Mark Rothko på Fondation Louis Vuitton

Fra 18. oktober 2023 til 2. april 2024

Mark Rothko, en af de største skikkelser inden for abstrakt ekspressionisme, er hovedperson på Fondation Louis Vuitton i en retrospektiv udstilling med 115 malerier fra store internationale samlinger. Urbane landskaber, antikke myter, surrealisme - udstillingen skildrer kunstnerens udvikling mod abstraktion. Det kan ses for eksempel i serien af Multiforms, der kendetegnes ved de svævende farvemasser og lagdelte rektangulære former. To store installationer kan også opleves, herunder rekonstruktionen af et af rummene i Phillips Collection i Washington samt et komplet sæt af vægmalerier i levende røde nuancer, der oprindeligt var beregnet til restauranten Four Seasons.

Besøg Fondation Louis Vuitton (Eksternt link)

"Objectif Mer : l'océan filmé". Havet på film på Musée de la Marine

Fra 13. desember 2023 til 5. mai 2024

Fra Jacques Perrin til Brødrene Lumière, via Pierre Schoendoerffer og endda James Cameron, har filmskabere længe været fascinerede af havene. I anledning af genåbningen foreslår Musée de la Marine i samarbejde med Cinémathèque française en rejse gennem filmkunsten. Over 300 værker udstilles, herunder kostumer, plakater, malerier og filmklip.

Besøk Musée National de la Marine (Eksternt link)

"En amour" på Cité de la musique-Philharmonie de Paris

Fra 2. februar til 25. august 2024

Det er en immersiv og interaktiv oplevelse mellem teater, installationskunst og digital kunst, der venter musik- og kunstelskere på Philharmonie de Paris i 2024. Skabt af kunstnerne Claire Bardainne og Adrien Mondot, inviterer udstillingen besøgende til at danse i næsten 40 minutter til rytmerne af en komposition, der blander pop, elektronisk og eksperimentel musik, alt imens de smelter sammen med de projicerede billeder.

Besøg Cité de la musique-Philharmonie de Paris (Eksternt link)

"Ægyptens faraoer: Fra Khufu til Ramses II" på Atelier des Lumières

Fra 9. februar 2024 til 5. januar 2025

I 2024 tilbyder Atelier des Lumières en farverig rejse ind i det gamle Ægypten. Templerne i Luxor og Abu Simbel, Tutankhamon og Nefertaris grave i Kongernes og Dronningernes Dal, monumentale skulpturer af faraoerne, pyramider... Facaderne af dette digitale kunstcenter i Paris afslører smukke landskaber og arkitektoniske skatte fra den egyptiske civilisation under en ny immersiv udstilling.

Besøg Atelier des Lumières (Eksternt link)

"Transparens, kraften i materialerne" på Yves Saint Laurent Museet

Fra 9. februar til 25. august 2024

Moderne, kraftfuld og befriet - sådan var billedet af kvinden formidlet af Yves Saint Laurent gennem et spil af gennemsigtige materialer som muslin, blonder og tyl. I det tidligere modehus - omdannet til et museum siden 2017 - kan der i 2024 opleves en udstilling med over 40 kreationer, herunder den første bluse med bare bryster eller en sort kjole med påfuglefjer i taljen... Indenfor udstillingen kan besøgende afkode den store designers poetiske og nyskabende sprogbrug med hjælp fra skitser, mønstre på kalkerpapir, billeder, tegninger inspireret af Goya's malerier og ikke mindst en overraskende samling af hatte, smykker og sko.

Besøg Musée Yves Saint-Laurent (Eksternt link)

"MATCH. Design & sport - en historie rettet mod fremtiden" på Musée du Luxembourg

Fra 13. mars til 11. august 2024

Materialer, ergonomi... Hvad ville sportspræstationer være uden kunst og design? Med henblik på sommer-OL 2024 udforsker Musée du Luxembourg forbindelsen mellem disse to verdener, der inspirerer hinanden. Udstillingen, der er en del af det kulturelle program under OL 2024, fokuserer især på områderne inden for bil- og modebranchen.

Besøg Musée du Luxembourg (Eksternt link)

"Verden som den er" på Bourse de Commerce

Fra 20. marts til 23. september 2024

Hvordan ser samtidskunstnere på aktuelle begivenheder og den verden, de lever i? I 2024 udstilles en række samtidsværker fra Pinault-samlingen - produceret i 1980'erne og frem til i dag – på Bourse de Commerce især Kimsooja's gulvspejl, der placeres på Rotunden: et vendt blik på museet (og verden), der afspejler de udstillede værker.

Besøg Bourse de Commerce (Eksternt link)

"Brancusi: Kunsten begynder kun" på Centre Pompidou

Fra 23. marts til 1. juli 2024

Betragtet som en af mestrene inden for moderne skulptur i det 20. århundrede, hyldes Constantin Brancusi på Centre Pompidou under foråret 2024. Skulpturer, fotografier, tegninger, film, arkiver... Over 200 værker fra kunstnerens atelier, skænket til den franske stat i 1957 samt værker udlånt fra andre internationale museer, kan opdages indtil den 1. juli.

Besøg Centre Pompidou (Eksternt link)

"Paris 1874: At opfinde impressionismen" på Musée d’Orsay



Fra 26. mars til 14. juli 2024

Det er en af de mest ventede udstillinger i Paris i 2024. I anledning af 150-året for impressionismen inviterer Musée d'Orsay til at kaste et moderne blik på
130 mesterværker af Monet, Renoir, Degas, Morisot, Pissarro, Sisley og Cézanne, der blev udstillet for første gang under foråret 1874. Udstillingen "Paris 1874" er en god lejlighed til at opleve de innovative og endda revolutionære træk ved de første impressionistiske malerier.

Besøg Musée d'Orsay (Eksternt link)

"Olympisme. En moderne opfindelse, en gammel arv" på Musée du Louvre

Fra 24. april til 16. september 2024

Mens Frankrig byder atleter fra hele verden velkommen til sommer-OL 2024 i Paris, dedikerer Louvre en udstilling til videnskabsfolk og kunstnere, der genopfandt de gamle olympiske lege, før de blev verdens mest populære sportsbegivenhed. Blandt værkerne kan du se den første olympiske pokal, tildelt vinderen af maratonløbet i 1896 og lavet af en fransk guldsmed.

Besøg Musée du Louvre (Eksternt link)

"Matisse, L’Atelier rouge" på Fondation Louis Vuitton

Fra 7. mai til 9. september 2024

Seks malerier, tre skulpturer, et stykke keramik... Mere end bare et maleri inviter L'Atelier rouge (1911) af Fauvismens mester Henri Matisse, at komme ind i kunstnerens intime verden, der inspirerede Mark Rothko og Ellsworth Kelly. Det kan opdages på Fondation Louis Vuitton, blændt andet Le Jeune Marin, La Fenêtre Bleue og Grand Intérieur rouge, samt en række arkivdokumenter, der giver en bedre forståelse af historien bag dette enestående moderne værk.

I forbindelse med Sommer-OL 2024 udstiller Fondation Louis Vuitton også et udvalg af værker fra sin samling om temaet sport, såsom Olympics Rings, skabt i 1985 af Jean-Michel Basquiat og Andy Warhol.

Besøg Fondation Louis Vuitton (Eksternt link)

"Frida Kahlo ¡Viva La Vida!" på Grand Palais Immersif

Fra 18. september 2024 til 2. marts 2025

Hvis vi åbnede Frida Kahlos dagbog, opdaget 20 år efter hendes død, hvad kunne vi så læse og lære om livet og arbejdet fra en af det 20. århundredes store kunstskikkelser? Grand Palais Immersif tilbyder i 2024 en ny immersionssudstilling, der iscenesætter hendes personlige liv, hendes forhold til andre kunstnere og hendes store kunstneriske produktion. Det sker i Opéra Bastille med monumentale projiceringer, visuelle effekter og musik.

Besøg Grand Palais Immersif (Eksternt link)

At komme til Paris