8 gode golfsteder vest for Paris

Det er sikkert og vist, at Golf Nationals baner bliver verdenskendte efter Ryder Cup 2018. Men vest for Paris findes også andre billedskønne og pragtfulde golfklubber, hvor man kan øve sig i at slå driver.

Béthemont – en bane i dalen

Det tyske golfgeni Bernhard Langer har skabt denne bane beliggende i en dal befolket af egetræer, og her er præcision mindst lige så vigtig som kraften i slaget. Béthemonts club-house er så fint, at man glemmer alt om bogeys, når man træder ind. Det er nemlig en gammel adelsbolig fra det 19. århundrede i stilarten « Charles X », som refererer til den franske greve Charles X (1757-1836). Besøg Golf de Béthemont. (Eksternt link)

Feucherolles fem søer

Golfbanen Feucherolles er formet som « russiske bjerge » med mange små bakketoppe forskønnet af træer og fem søer. Dér er det med at være præcis med sin drive ! Besøg Golf de Feucherolles (på fransk) (Eksternt link)

Fourqueux – et grønt smykkeskrin

Denne golfbane er opført i 1925 og har dermed næsten 100 år på bagen. Dens dodlegs og bakkede terrain er legendarisk, og under 2.verdenskrig brugte de tyske tropper banerne som træningsareal. I dag er Fourqueux et yndet golfmål for passionnerede entusiaster, der elsker den lille, hvide golfbold. Besøg Golf de Fourqueux (på fransk). (Eksternt link)

Joyenvals bunkere

Den engelsk-amerikanske stjernearkitekt indenfor golf Robert Trent Jones Sr. står bag denne smukke bane, som er indhegent af bunkere og vidtstrækte greens. Banen er en fryd for øjet og giver golfspillere på alle niveauer en god oplevelse. Besøg Golf de Joyenval (på fransk). (Eksternt link)

Golf de La Boulie – et århundrede af traditioner

For foden af Paris’ porte ligger denne golfklub, og her har to vigtige turneringer i golfens historie fundet sted. I 1906 blev det første Open de France afholdt her, og i 1963 lagde golfklubben baner til verdensmesterskaberne, som dengang blev vundet af amerikanerne Arnold Palmer og Jack Nicklaus. To baner med 18 huller, et club-house og restauranten 18.82, finder man i Golf de La Boulies charmerende bygninger som er opført i Normannisk arkitektur. Besøg Golf de La Boulie (på fransk) (Eksternt link)

Golf du Prieuré i hjertet af Vexin

Denne golfbanes club-house er et kloster fra det 12. århundrede og er et vidunderligt golfsted med to gange 18 huller skabt i hjertet af naturparken Vexin. En kroget og bakket bane på vestsiden med større og længere baner på østsiden. Besøg Golf du Prieuré (på fransk). (Eksternt link)

Saint-Clouds udsigt til Eiffeltårnet

Dette golfsted er et af de mest omtalte i Frankrig, og ved udvalgte huller har man en flot udsigt til Eiffeltårnet. Banen var den franske præsident François Mitterrands foretrukne, men også hertungen af Windsor, USAs præsident fra 1953 – 1961, Dwight D. Eisenhower og Sean Connery har flittigt spillet her. Oplev historiens vingesus på disse smukke baner der engang tilhørte Napoléon den førstes forlovede, Joséphine de Beauharnais (1763 – 1814), og hvor slaget ved Buzenval under den fransk-tyske krig i 1871 fandt sted. Besøg Golf de Saint-Cloud. (Eksternt link)

Det legendariske Saint-Nom-La-Bretèche

I 34 år har de største golfnavne gået på disse baner, for her fandt den daværende golfturnering Trophée Lancôme sted. Saint-Nom-La-Bretèche ligger mellem Marly-skoven og Versailles-sletten og består af 18 huller, der gemmer sig godt i den høje rough og djælveske greens. Besøg Saint-Nom-La-Bretèche (på fransk) (Eksternt link)

Golf National i Saint-Quentin-en-Yvelines hvor Ryder Cup 2018 afholdes er naturligvis også et besøg værd !

Sådan kommer du til Paris