24 timers golf på Dolce Chantilly

Inspiration

ParisKulturarvSport

Dolce Chantilly byder på smukke golfbaner og udsigt til Chateau Chantilly
© Dolce Chantilly - Dolce Chantilly byder på smukke golfbaner og udsigt til Chateau Chantilly

Læsetid: 0 minUdgivet den 17 september 2018

20 minutter fra Charles de Gaulle lufthavnen finder man luksushotellet Dolce Chantilly, som med sine smukke golfbaner og luksuøse omgivelser er et oplagt besøg for den kvalitetsbevidste golfspiller. Dolce Chantilly støder desuden op til det berømte franske slot, Chateau Chantilly, hvis imponerende arkitektur har været inspirationen til filmatiseringen af et vaske ægte eventyr..

Kl. 9

Franck Crudo
© Franck Crudo

Vel ankommet til hotellet er det tid til at begive sig mod de 18 huller, som de tilstødende golfbaner byder på. Hvis man bliver to overnatninger, kan man både få tid til at spille på banerne ved Apremont og Raray, hvis 18. hul er berømt – det findes nemlig for foden af slottet Chateau Chantilly, som i 1946 var centrum for indspilningen af det klassiske eventyr Skønheden og Udyret med instruktøren Jean Cocteau og datidens kendte franske skuespiller Jean Marais.

Kl. 13

Dolce Chantilly
© Dolce Chantilly

Ved middag er det tid til at hvile sig og lade batterierne op. Vi anbefaler restauranten Swing en ægte golfrestaurant, hvis buffet har et godt og varieret udvalg. Og med spillet i frisk erindring giver frokosten rig mulighed for at overveje og diskutere sportens mange detaljer.

Kl. 14

 Franck Crudo
© Franck Crudo

Nu er det tid til at være kulturelle, og derfor går turen mod Chantilly-slottet, der rummer hertug Aumales imponerende samling af malerier og antikke bøger, som han indsamlede i slutningen af det 19.århundrede. Slottet er også et yndet udflugtsmål for hesteinteresserede. Her kan de imponerende stalde kendt under navnet ”les grandes écuries” besøges, mens kendere af den franske madkunst kan glæde sig til at smage ”la crème chantilly” lavet lige dér, hvor den første gang så dagens lys. Det var nemlig bestyreren af slottets hotel, François Vatel, der i 1600-tallet opfandt den berømte dessertcreme. Men stedets kunstneriske og raffinerede atmosfære stopper ikke her. James Bond-fans kan nemlig gå på opdagelse i omgivelserne fra Bond-filmen ”A View to a Kill” fra 1985, hvor udvalgte scener blev filmet på slottet.

Kl. 16

Franck Crudo
© Franck Crudo

Et stenkast fra slottet finder man ”le Potager des Princes”(prinsernes have, red.), som byder på overraskelser for store og små. Her opdrættede man nemlig fra 1682 fasaner, påfugle og beslægtede fuglearter, og i dag kan man besøge den botaniske have og en lille dyrepark. Familieaktiviteterne er mangeartede: Kaninvædeløb, et orkester med kaglende hønestemmer og border collien Fuego, som med en lille flok får demonstrerer sine evner som hyrdehund.

Kl. 18

Dolce Chantilly
© Dolce Chantilly

Turen går tilbage til Dolce Chantilly hotellet, hvor swimmingpoolen indbyder til afslapning. Er vejret ikke til at være udendørs, findes der naturligvis også et lækkert spaområde inden døre med sauna, hammam og et fitnesscenter. Her vil selv den mest aktive og sportsglade gæst aldrig kede sig! Dolce Chantilly byder nemlig op til både volleyball, tennis og rideture og man kan vide sig sikker på, at den friske luft er inkluderet!

K. 20:30

Dolce Chantilly
© Dolce Chantilly

Jimmy Elisabeth er kokken bag restauranten Donatello, som er Dolce Chantilly hotellets gastronomiske oplevelse. Her er man ikke bange for at bruge krydderier og karry, kokos, gurkemeje og citronblade giver retterne en skøn, krydret smag. Den perfekte anledning til at slutte dagen af – til dessert anbefaler vi Donatellos chokoladekugle med mango og passionsfrugt. Den er himmelsk!

Af Franck Crudo