Aktiv ferie: 6 oplever i Jurabjergenes natur

Til fods, på ski, på cykel eller til hest – Jurabjergene bugner med afmærkede ruter, der indbyder til skønne flerdagsture. Med blide hældninger og et varieret landskab er Jurabjergene et ideelt sted at starte, hvis det er første gang, du skal på bjergtur. Her i de nordlige Alper ved den fransk-schweiziske grænse kan du indånde frisk luft og lade dig berige af naturoplevelser både sommer og vinter.

Til hest

En 500 kilometers tur på hesteryg gennem bjergene, lyder det tillokkende? Mellem Crosey-le-Petit, i departementerne Doubs og Arbignieu venter et uforglemmeligt eventyr for erfarne ryttere. Turen kan nemt inddeles i etaper, og man kan også sagtens nøjes med at ride noget af ruten. Tag for eksempel tre dage omkring Frasnoix, hvor du kan opleve Rouges Truites-søen og slottet Château des Prés.

Læs mere om at opleve Jurabjergene til hest her (Eksternt link)

På langrend

For langrendsskiløbere venter en 180 kilometer lang, smuk rute der går fra Val de Morteau til Giron, gennem naturparken i Haut-Jura og Jurabjergenes højtliggende langrendsskisteder. Ruten er afmærket og kan nemt tilpasses individuelle behov. Det gør den perfekt til nybegyndere i langrendsdisciplinen og for dem, der vil prøve deres første længere tur på langrendsski.

Læs mere om at stå på langrend i Jurabjergene her (Eksternt link)

Til fods

Vandreruten følger Grande Randonnée (GR)-stierne, som er et stort netværk af langdistancevandrestier. Ruten går fra Mandeure, i departementet Doubs i Franche Comté-regionen, mod syd til Culoz der ligger i departementet Ain i Rhône Alpes-regionen. Ruten, som er på i alt 400 kilometer, er opdelt i etaper på 20 km om dagen. Den krydser de højeste punkter i bjergmassivet, nemlig Mont d’Or, Crêt Pela og Crêt de la Neige. Man kan vælge at gå en bid af denne rute. For eksempel kan man vandre fra Les Rousses til Bellegarde-sur-Valserine på fem dage, hvilket er en tur på næsten 100 kilometer.

Læs mere om at vandre i Jurabjergene her (Eksternt link)

På MTB

Den 415 kilometer lange MTB-rute er blevet en klassiker for mountainbike-cyklister i Frankrig. Her kommer man igennem hele naturparken i Haut Jura, og på fire dage kan man køre en tur på 140 km, fra Métabief til Bellegarde-sur-Valserine. Turen går gennem skove og dale, forbi søer og tørvemoser. Den nordlige del af ruten er mest udfordrende, mens den sydlige del er lettere tilgængelig.

Læs mere om at køre på mountainbike i Jurabjergene her (Eksternt link)

Med snesko

Jurabjergene er et af de få steder i Frankrig, hvor man kan vandre med snesko. Turen fra Métabief til Giron på 115 kilometer, tager sin besøgende gennem Jurabjergenes smukkeste landskaber. Højden varierer fra 940 til 1.390 meter, med skoven Forêt du Massacre som det højeste punkt.

Læs mere om at vandre med snesko i Jurabjergene her (Eksternt link)

På cykel

Det er ikke nødvendigt med en mountainbike for at køre ad ruterne i Jura. På en almindelig cykel kan man sagtens undgå hovedvejene og cykle ad de knap 400 kilometer afmærkede ruter gennem bjergmassivet fra Montbéliard til Culoz Côté.
Ruterne er delt op i bidder på 30 til 40 kilometer, som kan køres i et stræk, eller deles op i to eller endda tre etaper afhængigt af, hvad man har lyst til – og er i form til.

Læs mere om at cykle i Jurabjergene her (Eksternt link)

Her ligger Jurabjergene