5 ideer til at komme ned i gear med familien i Bretagne

Tag jer god tid. Oplev en ny region, hvor I passer på miljøet samtidig med, at børnene har det sjovt. Det kan lade sig gøre i Bretagne. Her er rig natur og historie, og Bretagne byder på skønne familieoplevelser til fods eller på cykel, på landjorden, på havet eller i skoven.

Kom tæt på nye havdyrearter

Bretagnes kyster, bugter og øhav er hjemsted for adskillige pattedyr og havfugle (Eksternt link) , som man kan observere i deres naturlige miljø med respekt for arterne og helt uden at forstyrre dem. Nogle arter, som den store delfin, lever hele året rundt i Bretagne. Et godt sted at observere disse imponerende delfiner er i bugten ud for Bretagne og Normandiet. Her er over 400 individer, der passerer gennem Mont-Saint-Michel-bugten. Det samme gælder gråsælen, der holder til i Iroise-havnaturparken, hvor Frankrigs største koloni af gråsæler lever. Såvel til lands som til vands vil både store og små blive betaget af mødet med disse dyr.

Leg eventyrere på en historisk sejlbåd

Mellem Den Engelske kanal og Atlanterhavet åbenbarer den bretonske kyst sig. Det er Frankrigs største, og den er helt enestående, idet den ændrer sig afhængigt af årstider og tidevand. Forestil jer, at I tager på opdagelse langs denne kyst, hele familien ombord på en gammel rig. Det er en hummerfiskebåd fra 1931, som blev berømt for at have svaret på Charles de Gaulles opfordring om at bekæmpe nazisterne i hans berømte 18. juni-tale fra London. Båden er fuldstændig istandsat og tager jeg med på eventyr i Morbihan-bugten (Eksternt link) i det sydlige Bretagne, og Éric, som er en passioneret skipper, fortæller jer om historien og om bugtens vidundere. Og I får lov til at hjælpe med at styre og manøvrere skibet. I vil helt sikkert falde for Morbihan-bugtens charme. Den er en sand perle, som er blevet udnævnt til regional naturpark. Her får I en hyggelig oplevelse med familien i vidunderlige omgivelser.

Vælg et overnatningssted, der lærer børnene at passe på planeten

I Bretagne kan man lære sine børn at passe på planeten, mens prøver nogle lidt anderledes overnatningssteder. Der findes flere valgmuligheder for familier, der vil helt tæt på naturen og dens værdier. La Belle Verte ecolodges (Eksternt link) , der fra starten er designet til at reducere deres CO2-aftryk maksimalt, er et sandt fredfyldt paradis midt i naturen. Lokker det mere med et ophold på en gård? Gården Coet Kra (Eksternt link) byder på bæredygtig bed and breakfast, og de helt små vil elske at fodre dyrene. Er I friske på noget lidt mere skørt? Så velkommen til La Belle Folie (Eksternt link) , som byder på lidt af hvert inden for fælles oplevelser og afslapning med respekt for naturen. Her kan man f.eks. sove i en turkis campingvogn, der er placeret oven på en bautasten, i et hus indhyllet i reb, der ligner et gigantisk edderkoppespind, eller et hus formet som en kaktus. Og på skovrestauranten serveres retter tilberedt af årstidens lokale råvarer.

Tag på en skøn cykeltur

Eller hvad med at opleve Bretagne på cykel (Eksternt link) ? Her kan hele famlien trille af sted i fuld sindsro takket være de grønne ruter, Voies Vertes, som er ruter forbeholdt fodgængere, cyklister, folk på rulleskøjter og nogle gange også heste. Ni cykelruter slanger sig gennem Bretagne over mere end 1700 km, og her kommer man gennem strækninger og landskaber, der er ret anderledes. Vi tænker f.eks. på kanalen fra Nantes til Brest, som forbinder de to byer og giver jer mulighed for også at opleve adskillige floder og endnu flere sluser, træer og dyr. I kan også krydse et gammelt jernbanespor, opleve Mont-Saint-Michel-bugten eller Quiberon-bugten. Det er en sjov og behagelig måde at besøge Bretagne på, i sit helt eget tempo.

Få et pust af frisk luft og mærk historiens vingesus i en sagnomspunden skov

Hvem har ikke hørt legenden om kong Arthur? Det er her i den fantastiske Brocéliande-skov (Eksternt link) , midt mellem hedelandskab og søer, den har sit udspring. Det er et enestående sted, der er værd at besøge med familien, gerne i følgeskab med en guide, hvis I vil leve jer helt ind i sagnene om feen Viviane og troldmanden Merlin. Og hverken store eller små skal snyde sig selv for at opleve Porte des secrets (hemmelighedernes port), som er et udstillingssted, der byder på en fantastisk totaloplevelse med audioguides på forskellige sprog. Lyt til skovens lyde, list jer ind Korrigans-grotten... Dyk dybt ind i Brocéliande-skovens historie. Og lad jer også fortrylle af samlingen af bautasten i Monteneuf, midt mellem tornblade og lyng. Nogle steder kan man gå midt mellem megalitterne og stendysserne og opleve de bemærkelsesværdige og fuldstændigt fortryllende arkæologiske vidundere helt tæt på.

Her ligger Bretagne