Brug fem minutter og bliv klogere på julen i Provence

D. 4. december fejres de mindreåriges helgen Ste Barbe, men denne tradition har ikke noget at gøre med de små korn, som man planter i Provence. Imidlertid er der tradition for på samme dag, Jour de Sainte-Barbe, at plante korn eller andre frø i tre små skåle med fugtigt vat.

Vattet vandes hyppigt, og omkring d. 24. december vokser de små grønne skud frem og bringer budskab om fremgang ligesom i de hedenske ritualer, hvor spirerne var forvarslet om en indbringende høst. I dag kan børnene bruge de små skåle med spirer til at tælle dagene op til jul.

De små lerfigurer så første gang dagens lys i 1803, da en Marseille-borger solgte dem på et marked i ”Cité Phocéenne”, Marseilles kaldenavn. Herefter gik der ikke lang tid, før de små figurer indtog krybbespillet over hele Provence.

Jomfru Maria og Joseph, lammet og oksen, fårehyrden med sine får og fiskerkonen.
Figurer fra Kristendommen blander sig med repræsentanter for velkendte erhverv på landet i Provence samt fremtrædende figurer som englen Gabriel.

Det unikke håndværk bag de små krybbespilsfigurer fra Aubagne og omegn stråler på Provences autentiske julemarkeder, kendt som Les Foires aux Santons. Marseille er stadig den dag i dag centrum for denne tradition, som har over 100 år på bagen.

Friskplukket mos ligner de små bevoksninger, man kender fra Middelhavsområdet, timiankviste spiller rollen som oliventræerne og sølvpapir glimter som floden… Når julen nærmer sig har hver familie sine egne hemmeligheder, når krybbespillet skal laves. Krybbespil og miniudgaver af Provence bliver til med de små Santon-lerfigurer. Efter midnat d. 24. december lægges Jesusbarnet i krybben og for at give deres gaver indtager de hellige tre konger sceneriet d. 6. januar på helligetrekongersdag.

Traditionen tro pakkes krybbespillet ned på kyndelmisse d. 2. februar, da Jesusbarnet blev vist i templet i Jerusalem. Den kristne tro har ikke monopol på traditionerne omkring Provences krybbespil, men forbliver den dag i dag en vigtig del af julen i Provence.

Julemiddagen i Provence består traditionelt af magre retter uden kød – ikke desto mindre er den et festmåltid der kan byde på tre, seks eller syv retter.

Snegle, torsk, multe, vild artiskok og selleri er ofte på de mest traditionsrige menuer. Borddækningen følger også et sæt traditionelle regler: tre hvide duge symboliserer den hellige treenighed, de små skåle med Sainte-Barne spirerne og de 13 desserters tilstedeværelse fra måltidets begyndelse…

Julen i Provence var ikke det samme uden duften fra de 13 desserter, som repræsenterer Jesus og hans 12 disciple. Der er ikke nogle specifikke regler for, hvad de 13 desserter præcis skal være, men de fire tørrede frugter er ikke til at komme udenom. Fignerne, rosinerne, mandlerne og nødderne repræsenterer nemlig fattigdomsløftet i de fire munkeordener: augustinerne, franciskanerne, karmeliterne og dominikanerne.

Dadler, hvid og mørk nougat og gibassier-wienerbrød er også stort set altid at finde blandt de 13 desserter. Prikken over i’et er ofte de små konfektkager calissons fra Aix-en-Provence, navette-småkager fra Marseille samt frisk frugt som vindruer og mandariner, kandiseret frugt samt den søde, tykke gelé ”pâte de coings” man laver af kvæder.

På landet, og i de mest traditionsrige egne af Provence, ringer en bestemt ceremoni fortsat messen ind ved midnat. Når fårene føder deres lam tager fårebønderne det nyfødte lam med til gudstjenesten. Til tonerne fra en enhåndsfløjte og en tamburin transporteres fåret i en lille kærre oplyst af tællelys. Nogle steder udsættes denne tradition til i januar, som det f.eks. er tilfældet i Saint-Martin-de-Crau.

Pastoralesymfonien er fortsat synonym med den traditionelle jul i Provence, og akkompagnerer sommetider midnatsgudstjenesten. På grænsende til teatralsk gengiver symfonien historien om Jesu fødsel sunget og fortalt på provencalsk. Næsten som hvis de små Santon-lerfigurer i krybbespillet blev levende…