Efterår i Paris: 7 oplevelser man ikke må gå glip af

Bladenes farver skifter til rød, skyerne flyver over himlen, Seinen skinner i efterårets glans… sommerens endelige er et smukt tidspunkt at besøge Paris i … Følg vores guide og bliv indviet i alle de små glæder ved denne skønne årstid: Fra de mange oplevelser højt på Montmartre, Louvres utallige rigdomme, byens elegante paladser og videre til en af de mange pladser hvor en hyggelig stund på trappesatsen spontant kan indfinde sig… her er vores syv tips til at nyde Paris i det smukke efterår…

#1 - Tag med til vinhøsten på Montmartre

Hvert år siden 1934 har efterårets ankomst været synonym med store festligheder på Montmartre. Hvert år i den anden weekend af oktober samles hele arrondissementet til fejringen af vinhøsten, der sætter vinrankerne og Montmatre i forreste række. På programmet for denne varme og populære begivenhed er et besøg i Montmartres vinranker, picnic, udstillinger, koncerter og endda modeopvisninger hvor alle kan melde sig som modeller… Montmartres fejring af vinhøsten er en god mulighed for at opdage kvarterne i denne ikoniske del af lysets by og fejre efterårets komme i Paris!
Læs mere om vinhøsten på Montmartre her. (Eksternt link)

#2 – Tid til ”Tea-Time” på hotel Meurice

Hotel Meurices tea-time menu får uden tvivl sine gæster til lettere at komme igennem dagene, der langsomt men sikkert bliver kortere og luften koldere. På nicherestauranten Dali i hjertet af hotel Meurice forkæles gæsterne med en lavine af små vidunderlige smagsoplevelser, der får smagsløgene til at fryde sig i de søde sagers favør! På menuen til denne unikke oplevelse er: forskellige sandwiches, skønne scones og et væld af konditorkager fra Cédric Grolets kagekunst. Det hele akkompagneres af te, chokolade eller kaffe… en exceptionel mulighed for at glemme at sommeren har nået sin slutning.

Hôtel Le Meurice (Eksternt link)

#3 – Genfind barndommen i Paris parker og haver

Med 2.300 hektar grønne områder spredt rundt i hele hovedstaden er Paris en af de mest skovrige byer i Europa. Fra de forskellige små haveanlæg rundt omkring i kvartererne til de store parisiske skove, gennem de mere diskrete haver og moderne parker – hver eneste af de 500 grønne områder har deres egne kastanjetræer, platantræer og nøddetræer hvis efterårsblade dækker stier og fortove fra slutningen af august. Der findes nok ikke nogen bedre måde at fejre efteråret på, end at lege i det gule, røde og brun-gyldne efterårsløv og derved genfinde barndommens små glæder!
Læs mere om Paris grønne områder (Eksternt link)

#4 – Slå vejen forbi Maison Plisson

Hos Maison Plisson finder man kun sæsonaktuelle delikatesser. Om efteråret er det tid til at genopdage smagen af de grøntsager, man måske havde glemt, nyde årstidens kvalitetsfrugter og snacke af den nøje udvalgte charcuteri. I tæt samarbejde med de franske producenter udvælges Maison Plissons delikatesser med øje for produktionsforholdene og ernæring. I starten af efteråret kan man nyde godt af en sortfodsskinke fra Limousin (Nouvelle-Aquitaine), perfekt lagrede oste og friske figner fra Solliès (Var, Provence)… Vidunderlige lækkerier der gør det lidt lettere at lægge sommeren bag sig!
Maison Plisson (link på fransk) (Eksternt link)

#5 – Kurs mod efterårets store udstillinger

Når sommerferien er slut er det traditionen tro kulturtid i Frankrig, og hvert år åbner et væld af store udstillinger. Paris’ kulturprogram er så mangfoldigt, at det er svært at nå det hele!

Museumsprogrammet byder således på exceptionelle retrospektive udstillinger, fra Rodin til Picasso der præsenteres på to af Paris' magiske museer.

#6 – Smag råvarer med terroir på byens markeder

Det franske køkken er altid fuld af overraskelser, netop fordi det følger årstidens rytme. Farvel til solens frugter og grøntsager og goddag til skalddyr, rosenkål, græskar, svampe samt alle efterårets andre lækkerier! Markedsboderne bliver starten på lækre varme tærter, gratiner og andre menuer som er perfekte til efterårets første små strø af kulde. De mest dedikerede foodies finder hver dag et nyt marked, hvor man kan opdage og smage sæsonens råvarer. Gå ikke glip af efterårets mange smagsoplevelser!
Læs mere om Paris markeder (Eksternt link)

#7 – Kunstneriske talenter fra hele verden på Festival d’Automne à Paris

Festivalprogrammet for Festival d’Automne à Paris er fyldt med diversitet og har siden 1972 tiltrukket de allermest kulturinteresserede. Med åbenhed og nysgerrighed kaster festivalen hvert år lys på de uundgåelige kunstneriske talenter, som lige nu indtager den internationale scene. Musik, film, teater, dans – fra september til december kan man i alt opleve omkring 50 forestillinger over hele Paris - fra Centre Pompidou til Musée d’Orsay, CentQuatre, Grande Halle de la Villette og Bastille-teateret – i alt gør festivalen efteråret lidt sjovere 40 forskellige steder i Paris og på Île-de-France!
Festival d’Automne à Paris (Eksternt link)

Her ligger Paris