7 spændende kulturoplevelser langs Canal du Midi i Sydfrankrig

Romersk kunst, katarernes citadeller og exceptionelle kunstværker – kombiner turen op ad Canal du Midi i Sydfrankrig med nogle af de uforglemmelige kulturoplevelser, som strækningen fra Toulouse til Middelhavet er beriget af. Her er guiden!

Et skulpturelt palmetræ i kirken i Toulouse

Jakobinermunkenes klosterkirke i "Couvent des Jacobins" i Toulouse er med sine 28 meters højde så stor, at der kunne vokse et palmetræ derinde! Det eksotiske træ er inspirationen bag den høje søjle, hvorfra 22 linjer fra søjlens top folder sig ud og ned mod gulvet – ligesom et palmetræ! Dette arkitektoniske mesterværk fra middelalderen er dog ikke kirkens eneste - besøg også Saint-Antoine-kapellet, hvor helgenens liv er afbilledet på freskoer.

Couvent des Jacobins (Eksternt link)

Middelalderens mystiske skulptør på Abbaye de Saint-Papoul

Det er ikke meget, vi ved om den anonyme skulptør Cabestany fra anden halvdel af det 12.århundrede - faktisk kender man ikke engang hans sande slægtsnavn. Ikke desto mindre har Cabestanys skulpturelle værker sat sig sine spor i århundreder: trekantede ansigter, udstående øjne og hænder med lange fingre… på klosteret Abbaye de Saint-Papoul kan man se dem med egne øjne.

Abbaye de Saint-Papoul (link på fransk) (Eksternt link)

Langs kanalen ved Bassin de Saint-Ferréol

Byggeriet af dæmningen Bassin de Saint-Ferréol blev påbegyndt i 1667 af Pierre-Paul Riquet og var i 200 år Europas største. Bassin de Saint-Ferréol er således indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste, og ved dæmningen kan man i dag besøge et museum dedikeret til ingeniøren og Bassin de Saint-Ferréols betydning for lokalområdet.

Bassin de Saint-Ferréol (Eksternt link)

52 tårne stræber mod himlen og de dobbelte mure er tre kilometer lange – man fatter næsten ikke, at dette stykke UNESCO Verdensarv i 1800-tallet nær var gået tabt! Fæstningsbyen Carcassonne er symbolet på de turbulente tider under katarernes rige og kan i dag besøges takket være arkitekten Viollet-le-Duc, der forestod renoveringen.

Cité de Carcassonne (Eksternt link)

Romernes vinkælder i Narbonne

”Horreum” er latinsk for et offentligt lagerrum, og byen Narbonne er hjemsted for et underjordisk eksemplar af slagsen. L’Horreum romain blev bygget af den gallo-romerske kultur f.v.t., og her udgør et ensemble af forskellige rum et unikt indblik i fortidens kældre, markedsboder og lagerrum. Luftfugtigheden er ganske enkelt perfekt – før Horreum i 1975 blev til et museum, fungerede det stadig som vinkælder!

L'Horreum romain (Eksternt link)

Én flod to sejlruter

Med en længde på 240 meter, 28 meter bred og 12 meter høj er kanalbroen over floden Orb en af Frankrigs største. Fra toppen af bygningsværket, der blev opført for at både kunne krydse floden i lunefuldt vejr, har man således en fantastisk udsigt over floden og katedralen Béziers…

Le pont-canal de l'Orb (link på fransk) (Eksternt link)

Besøg Sètes overdådige teater

Book en rundvisning eller køb billetter til en forestilling i Sètes smukke teatersal. På Théâtre Molière Sète finder man Sydfrankrigs smukkeste italienske teatersal, som har fået en plads på listen over Frankrigs historiske monumenter. Så lad dig synke ned i de velourbeklædte sæder og lad dig opsluge af den dybrøde indretning hvis lofthvælving er dekoreret af bladguld. Forestillingen er allerede begyndt før tæppet går til side!

Le théâtre Molière Sète (link på fransk) (Eksternt link)

Her ligger Canal du Midi i Sydfrankrig 

Fra Toulouse til Middelhavet snor den sig den 241 kilometer lange kanal "Canal du Midi" sig forbi byerne Castelnaudary, Carcassonne, Narbonne og Béziers.