Brug 5 minutter og lær (næsten) alt om slottene i Loiredalen

Storhed og fald, arkitektoniske mesterværker, kærlighed ved hoffet, hemmelige rum... Slottene i Loiredalen har flere historier at fortælle end eventyrene i Tusind og en Nat! Har du fem minutter?

Hvor skal vi starte?

Du har næppe tid til at besøge de over 300 slotte, der ligger i Loire-dalen. Hvis du skulle vælge tre ud? Chambord, Chenonceau og Blois. Hvis vi må have lov at sige hvad vi mener!

1800 arbejdere til at bygge et jagtslot

Oprindeligt var Chambord-slottet kun beregnet til at være en jagthytte, godt nok i luksusklassen, og det var udelukkende for at Kong Frans 1 (1494-1547). kunne prale over for ambassadører og overhoveder, der kom på officielt besøg. Der blev hyret 1800 arbejdere til at udføre dette monumentale bygningsværk, der blev påbegyndt i 1519 og først stod færdigt i 1547. Det kan man vist kalde for storhedsvanvid!

Da Vinci på Chambord

Kun en skruppelløs eller særlig intelligent person kunne finde på at bygge slottets mytiske dobbelte vindeltrappe. Ikke så underligt endda, når man tænker på, at det er Leonardo da Vincis værk. Illusionen er perfekt: fortil ser det ud til at være en helt almindelig trappe. Men i realiteten er der to trapper, der drejer rundt om hinanden uden nogensinde at krydse hinandens veje. Lige til at blive rundtosset af!

Chenonceau midt i en krigstid

Under anden verdenskrig lå den ene halvdel af slottet Chenonceau i den frie zone, mens den anden lå i den tysk-besatte zone. Grænsen lå lige midt i det store galleri, hvilket gjorde det muligt at smugle mange franskmænd over på den anden side. En royal flugtvej!

Tintin i Cheverny

Det var i Cheverny, at Hergé skulle have fundet inspiration til Tintins eventyr i Rackham den Rødes skat, hvor kaptajn Haddock arver slottet Møllenborg. Sæt dig i kaptajnen og hans venner, Tintin, Dupond og Dupont og hans trofaste følgesvend Terrys sted og genoplev deres eventyr gennem en permanent udstilling på stedet.

Under slottet ligger bageren!

Château de Brézé gemmer godt på sine hemmeligheder... Set udefra ligner det et hvilket som helst slot. Men Brézé er faktisk bygget oven på en underjordisk fæstning. 18 meter under jordens overflade ligger der kilometervis af gangsystemer og rum hugget ind i tufsten. Et skjult forsvarsnetværk i tilfælde af angreb, hvor man bl.a. finder slottets bager, der i gamle dage installerede deres ovne under jorden.

Damernes slot

Indretningen af Château de Chenonceau er som en ægte kærlighedsroman, for her har alle de kvinder, der har boet på slottet efterladt sig spor. Slottet har kælenavnet ”damernes slot” og blev oprindeligt bygget på initiativ af Catherine Briçonnet. Kong Henri IIs (1519-1559) elskerinde og rådgiver Diane de Poitiers modtog det i gave, og slottets haveanlæg er også opkaldt efter hende. Efter kongens død jog hans hustru, Catherine de Médicis, sin rivalinde væk og lod en imponerende bro, der forbinder slottet med den anden flodbred, bygge over Cher-floden.

Skønheden på Château d'Ussé

Château d'Ussé er omgivet af en tæt skov og i horisonten kan man ane en smuk prins kommer ridende på sin hvide hest... Der var engang et slot, Torneroses slot, og det hedder Château d'Ussé!

En bucketliste hvis du vil vide mere

Læs bloggen: OMonChâteau (Eksternt link) , som vil få dig til at elske de gamle mursten - hvis du kan fransk...

Læs bogen: ”Le roman des châteaux de la Loire”, af Juliette Benzoni. Hvert slot, sin historie.

Tag toget: Interloire. Hver sommer kan de, som har valgt at benytte sig af det 900 km lange netværk af cykelstier i Loire, få deres cykler gratis med på toget fra Orléans til Croisic til deres næste etape eller startpunkt.

Se Tintin-udstillingen: ”Les secrets de Moulinsart (Eksternt link) ” på slottet Cheverny, præsenteret i samarbejde med Fondation Hergé.

Sådan kommer du til Loiredalen