Tour de France

Årets sommerbegivenhed maler hver sommer Frankrigskortet gult, hvor flere hundrede cykelløbere jagter den gule førertrøje ved verdens største cykelløb! Efter en ekstraordinær start med tre etaper i Danmark sidste sommer, går startskuddet til første etape af den 110. udgave af Tour de France den 1. juli 2023 i Bilbao i Spanien.

Det gule cykelløb, som slutter på Champs-Elysées

Siden 1903 er cykelløbere fra hele verden rejst til Frankrig for at deltage i verdens største cykelløb og forsøge at vinde den gule førertrøje. Løbet blev udtænkt af Henri Desgrange, der var redaktør for det franske magasin ’L’Auto’, som ønskede af skabe en sportsbegivenhed, der kunne promovere og øge slaget af sine medier.

I mere end 100 år (på nær perioden under de to verdenskrige) har cykelløbere kæmpet om den eftertragtede gule trøje. Hvert år sendes løbet live i hele 190 lande og følges af millioner af mennesker verdenen over, mens flere tusinde af tilskuer hepper langs landevejene.

Touren er et cykelløb fyldt med spænding, følelser og adrenalin når de mange cykelløbere hver sommer i juli måned hopper på cyklerne og ræser gennem det franske landskab. Tourens længde og rute ændres hvert år, men nogle etaper eller destination er altid en del af Touren. Hvert år skal cykelløberne kæmpe sig op ad de stejle bjergstigninger i Alperne og Pyrenæerne. Den sidste etape er siden 1975 blevet afviklet på Champs-Elysées i Paris.

Etape-start i Danmark

2022 blev et år, der markerede Tourens udvikling, hvor de tre første etaper for første gang siden 1954 blev afviklet udenfor Frankrig, nemlig i Danmark. Danmark blev det tiende land, der har været vært for Touren og i 2023 skal de første tre etaper cykles i den spanske del af Baskerlandet.

Tour de France Femmes

2022 blev også året for kvindernes Tour de France (Tour de France Femmes), der blev skudt i gang den 24. juli 2022 i Paris, hvor mændenes løb sluttede. Tour de France Femmes blev faktisk etableret og afviklet for første gang tilbage i 1955, men blev ikke afholdt det efterfølgende år. Løbet er blevet afviklet af flere omgange, men først i 2022 blev løbet udvidet til flere etaper på tværs af Frankrig. Den anden udgave af løbet afholdes den 23. til den 30. juli 2023, hvor otte etaper tager cykelløberne fra Paris sydpå til Massif Central og Pyrenæerne.

Praktiske oplysninger 

Den 1. til den 23. juli 2023

Se mere 

Eksterne links til begivenheden: