Fête du Citron i Menton: Den gyldne frugts festival

Med karnevalsparader og fantastiske skulpturer i citrusfrugtens tegn fejrer Menton hvert år sine syrlige frugter. Næste gang går det løs fra den 11. til 26. februar 2023. Årets tema er endnu ikke fastlagt, men der er ingen tvivl om at gul og orange nuancer vil præge byen under festlighederne!

140 tons citrusfrugter (18 tons per skulptur), 8 kilometer lange guirlander og 400 aktører. Over 15 dage fejres citron med manér i Menton!

I 2022 blev forgik den 87. udgave af festlighederne, og fra de 10 karnevalsvogne lød rytmer fra hele verdens karnevaller: fra New Orleans til Oruro i Bolivia og spanske Tenerife.

Både dag og aften cirkulerer paraden fem gange rundt om strandpromenaden, og som tilskuer har man rig mulighed for at beundre de svimlende konstruktioner, sprudlende farver og kreative danse.

Citrusfrugterne stråler både dag og nat

Biovès-haverne i hjertet af Menton er centrum for festivalen, for her kan de flotte installationer med citrusfrugter tages i nærmere øjesyn, når Fête du Citron løber af stablen. Og for første gang vil der i 2023 være gratis adgang til haverne.

Når mørket falder på lyses skulpturerne op, og aftenen er perfekt til en spændende gåtur blandt drømmende lys-spil og fortryllende musik. I løbet af den 20 dage lange festival er både forestillinger, koncerter og gadearrangementer på programmet.

Lidt om citronfestivallens baggrund

Festivalen fik sin begyndelse i 1928, da man i Riviera Palaces hotelhaver afholdt en udstilling med blomster og citrusfrugter. Festivalen Fête du Citron blev officiel i 1934, og den første parade fandt sted året efter. Begivenheden blev til i forbindelse med ”la Belle Epoques” endelige, da antallet af rige vintergæster begyndte at falde. Menton gik dermed ind i en ny ære som turistdestination.

Siden citronen i det 15. århundrede blev eksporteret til hele verden, har kulturen omkring den gule frugt præget Mentons historie, og i dag er den symbol på solrige Menton.

Mentons citroner er anerkendt af kvalitetsstemplet IGP. Høsten når sit højdepunkt midt i februar, og det hylder Menton med Fête de Citron!

Praktiske oplysninger 

Den 11. til 26. februar 2023

Her ligger Menton