På eventyr til Guadeloupe-øerne med influenceren Léa Camilleri

Den Caribiske øgruppe Guadeloupe er en skatkiste af pragtfulde øer, der overgår hinanden i skønhed! Den franske influencer Léa Camilleri var så heldig at besøge de fem caribiske øer - her fortæller hun om sine oplevelser:

Først går turen til øen Basse-Terre

"Eventyret på Guadeloupe begynder med en bådtur med organisationen Shelltone Whale Project, der består af marinebiologer som studerer hvalernes lyde. Naël og Léa er dagens guider, da båden sejler ud på havreservatet Agoa for at hilse på delfiner og tandhvaler. En tur med Shelltone Whale Project foregår udelukkende på hvalernes præmisser – i respekt for dyrene er det dem, der bestemmer turens udfald – og pludselig dukker en delfin op! Så to og med ét dukker et par hundrede delfiner op ad havets dyb. Jeg har aldrig set noget lignende – det er et helt fantastisk show, som koreografen Kamewl Ouali kunne have opsat!

Idet vi bevæger os tættere ind mod havnen beslutter en gruppe næbhvaler at følge efter vores båd – hvad er egentlig chancen for, at denne sjældne og sky hvalart finder modet til at følge lige præcis os? Øjeblikket er så bevægende, at jeg nær fælder en tåre. For at bevare roen koncentrerer jeg mig om at beundre mit livs første møde med hvalerne – sikke mange følelser denne første dag på Basse Terre udløser!"

Shelltone Whale Project (Eksternt link)
Basse-Terre (Eksternt link)

Fantastiske omgivelser hos Tendacayou Ecolodge and Spa

"Kan vi blive enige om, at det her sted byder på verdens lækreste paradishytter, bygget oppe i træerne? Midt oppe i træerne er Tendacayou Ecolodge and Spa simpelthen det perfekte sted at koble fra og bare lytte til skovens lyde. Her sover man som en baby, hvilket er super godt – morgendagen bliver nemlig fuld af oplevelser…"

Tendacayou Ecolodge & Spa (Eksternt link)

Livtag med Soufrière-vulkanen

"For at komme helt op på toppen af Soufrière-vulkanen skal man følges med en guide. Vores er Abel fra Bwa Lansan og turen derop er mit livs vildeste vandring – landskabet skifter nemlig fra ørkenområder til fugtig skove. Jeg får ondt over det hele, min mund er tør – jeg ved faktisk slet ikke, hvorfor jeg overhovedet begyndte turen derop! Det der er med Soufrière er nemlig, at man kun kan se himlen 50 dage om året. Så efterhånden som man kommer længere op, er man ikke garanteret, at kunne se noget… men nu har jeg startet turen, og så må jeg også færdiggøre den! Og pludselig befinder vi os i 1.467 meters højde – wow!

Vulkanen er stadig aktiv, men spyr ikke lava. Dog ryger det med giftig røg og vandgasser fra den 200.000 år gamle vulkan. Hvis vi vil tættere på, er vi derfor nødt til at have gasmaske på.

Det stenede, ujævne landskab med små tinder ligner næsten et månelandskab. Et øjeblik går vi i stå og står blot og betragter sceneriet – vi opdager ikke engang regnen, der så småt tager fat – det er tid til at begynde nedstigningen."

Bwa Lansan (link på fransk) (Eksternt link)

Tid til canyoning

"Man skulle næsten tro, at vi ikke fik nok oplevelser i går! Dagens aktivitet står nemlig på jungleoplevelser og canyoning. Så det er om at få lukket neoprendragten, spænde hjelmen godt til og binde snørebåndene! Nu skal vi nemlig klatre ned ad Bouillante-kløfterne, og vi glæder os: vi skal klatre 22 meter ned, vandre og hoppe otte meter. Ryko fra Canopée Guadeloupe er vores guide, og denne aktivitet er virkelig perfekt, når den tropiske jungle og Guadeloupes fantastiske landskaber skal udforskes!"

Canopée Guadeloupe (Eksternt link)

Næste stop: Les Saintes

"En times sejlads fra Basse-Terre åbenbarer der sig den mest fantastiske øgruppe, bestående af to øer: Terre-de-Haut og Terre-de-Bas. Sammen udgør de Les Saintes, hjemsted for nogle af verdens smukkeste bugter – findes paradis på jord, må det være lige her!

Les Saintes er det perfekte sted at leje en gennemsigtig kano og beundre det caribiske hav med sine fantastiske koraller, der trodser de tropiske cykloner og vokser frem i alverdens farver.

Endelig skal man på Les Saintes smage det lokale bagværk ”Tourment d’amour” (kærlighedssorger), som er små sprøde kager med blødt fyld af kokos, banan eller guava. Allerhelst skal de være bagt af Ciellette, der er født op opvokset på Les Saintes og lærte opskriften af sine bedstemødre."

Les Saintes (Eksternt link)

Kurs mod Marie-Galante

"Vores egentlige formål med turen til Marie-Galante kan vi først forfølge efter mørkets frembrud - Heldigvis er der masser at opleve på Marie-Galante, som jeg egentlig kun kendte gennem singer-song writeren Laurent Voulzy sang ” Belle-Île-en-Mer, Marie-Galante”. Øen blev før i tiden brugt til sukkerplantager og bærer derigennem på en rig kulturhistorie. Derudover er den også et vidunderligt sted for alle, som blot vil nyde de tropiske landskabers skønhed.

Om aftenen går turen mod stranden Folle Anse, hvor vi møder Cyril fra naturbeskyttelses organisationen EcoLambda. Vi skal simpelthen med ham ud på patrulje for at holde øje med de landskildpadder, der kommer op på stranden for at lægge æg. I tre timer går vi langs stranden og kigger efter skildpaddernes spor, som de trækker med sig op ad havet.

Sommetider vil slet ingen skildpadder give sig til kende, men denne gang har vi heldet med os – på vejen tilbage møder vi en enorm landskildpadder i færd med at lægge sine æg.

Dét jeg godt kan lide ved EcoLamda er deres respektfulde tilgang til naturen, som organisationen deler entusiastisk."

EcoLambda (Eksternt link)
Marie-Galante (Eksternt link)

Videre til Petit Terre

"Den fantastiske rejse til Guadeloupe fortsætter med retning mod den lille, vilde ø Petite Terre hvor leguanerne hersker. Vi tilbringer eftermiddagen med at snorkle i det turkisblå caribiske vand, og pludselig svømmer en skildpadde forbi - ganske enkelt verdens fedeste følelse, som jeg aldrig troede, jeg skulle opleve!"

La Désirade (Eksternt link)

Sidste stop: Grand-Terre

"Vi kunne ikke rejse til Guadeloupe uden at besøge Mémorial ACTe i Pointe-à-Pietre, der beskæftiger sig med slaveriet. Denne side af øgruppens historie er vigtig at sætte sig ind i - slaveriets og slavehandelens historie vedrører ikke kun Caribiens- og Guadeloupes befolkning, men hele menneskeheden. Mémorial ACTe er et sted, hvor erindring og forskning mødes. Her kan verden samles om en fælles historie og, vigtigst af alt, stille spørgsmål til frihed og vores måde at leve sammen på. På dette sted understreges det, at kampen for menneskelig værdighed endnu ikke er slut.

Således slutter vores spændende eventyr til de fem øer, der udgør Guadeloupe. Denne tur har været noget helt særligt, og jeg vender hjem med hjertet fuld af gode minder og nye bekendtskaber, som f.eks. det jeg har fået med vores guide Taîna (Eksternt link) , der har været sammen med os i alle døgnets 24 timer. Jeg har grinet, jeg har grædt og jeg har til tider haft det hårdt – men frem for alt er jeg faldet pladask for Guadeloupe!"

Grande-Terre (Eksternt link)

Her ligger Guadeloupe-øerne