Grasse – parfumens hjemland

Omkring 20 kilometer nord for Cannes strækker den sig fra 100 meter til 1 000 meter over havets overflade – Grasse, parfumens hovedstad. Velkommen!

Fra de smalle gader i det gamle centrum til bygninger fra det 17. og 18. århundrede som afløses af elegante palæer fra det 19. århundrede med hemmelige haver. Eller de mange udsigtspunkter med fantastiske vuer som forklarer, hvorfor Grasse også er kendt som Middelhavets balkon.

På trods af sin nærhed til den Franske Riviera mærker man langt stærkere byens tilknytning til Provence – hvis altså man ikke kommer til at tænke på Toscana, når man besøger byen med de mange udstillinger og den rige historie, som ofte involverer parfume.

Det er her, blandt de internationale virksomheder der udvinder råvarer, centret for uddannelse af næser (der uddanner de kommende parfumedesignere), Det internationale parfume-museum, Fragonard, Molinard og Galimards fabrikker samt de mange små konceptbutikker, du finder parfumens verdenshistorie. Og her dens hemmeligheder og mysterier bliver afsløret.

Besøgende som kommer om sommeren kan koble af i solstole, imens de nyder duften fra særlige forstøvere. Eller hvad med at finde din nye duft i en af de mange specialbutikker under det gamle glastag i Fragonards historiske fabrik – det er et must-try!

En god idé ændrede alt

Det er her i Grasse, at mange af historiens mytiske parfumer er blevet skabt for Rochas, Dior, Chanel... Byen er i dag blevet parfumens kongerige, men i middelalderen var Grasses speciale garvning af læder. Og for at overvinde den stærke lugt af læder fik den lokale garver Galimard ideen til at skabe duftende læderhandsker. Han tilbød et par til Catherine de Médici, som med det samme var vild med idéen.

Den nye mode spredte sig hurtigt ved hoffet og siden til hele overklassen. Bestillingerne strømmede ind og ledte til at garverne i stedet blev handske-parfumører. Og lidt efter lidt droppede de helt læderet og koncentrerede sig i stedet fuldstændig om fremstillingen af parfume.

De særlige blomster i Grasse-området; lavendel, myrter, roser, appelsinblomster, mimoser og fremfor alt jasmin – byens myteomspundne blomst – blev lokale skatte. Fra produktion af de naturlige råmateriale til fremstilling af ekstrakt – al den tekniske kunnen findes her. Store mærker som Chanel har endda deres helt egne marker med roser og jasmin i Grasse, som udelukkende bliver brugt til deres egen fremstilling af ekstrakt.

Adresse

Office du Tourisme de Grasse
Place de la buanderie
06130 Grasse

Grasse