Baskerlandet: 6 wellnessnyheder du skal teste i år

Baskerlandet er med sine små byer tæt ved Atlanterhavet et ideelt område for velværeophold. Thalassoterapicentre og kurbade byder på nye behandlinger med fokus på stress, asiatisk medicin eller en sund ryg. Det handler om at passe på sin krop, men også hovedet!

Kom i zen i Anglet

"Thal'Zen" er navnet på det nye kurophold hos thalassoterapicentret Atlanthal i Anglet. Det er inspireret af traditionel asiatisk medicin og består af 24 behandlinger rettet mod at finde en balance både fysisk og følelsesmæssigt. Der er selvfølgelig thalassoterapi på programmet (hydromassage, muddermasker, tangindpakninger...), men også massager; "Cranéo Shiatsu", "Thai Shiatsu", "Abhyanga Fusion"...

Læs mere om kuropholdet "Thal'Zen" her (Eksternt link)

Plej ryggen i Cambo-les-Bains

I 2018 tager Chaîne Thermale du Soleil i Cambo-les-Bains et kig på ryggens helbred med fokus på kroniske lændesmerter. Et nyt fibromyalgi-specifikt modul vil desuden supplere en 18-dages reumatologisk kurbehandling. På programmet: termiske behandlinger, massage, udstrækningstimer, kost-workshops, hypnose, sofrologi og Qi Gong. Målet: at forbedre din motorik og genvinde din krop gennem styring af smerte og træthed.

Læs mere om kuren mod kroniske lændesmerter her (Eksternt link)

Forsink tidens spor i Biarritz

Genfind din ungdom med et naturligt resultat, det er det, thalassoterapicentret Thalmar lover med deres æstetiske anti-aging behandlinger. Hvordan? Med teknikker som peeling, hyaluronsyre for at korrigere rynker, "skinbooster" for at øge produktion af naturligt kollagen og opstramme huden eller vævet, så du får en naturlig ansigtsløftning.

Læs mere om behandlingerne i Thalmar centrum. (Eksternt link)

Harmonisér kroppen og sindet i Hendaye

At have det godt i sin krop og i sit sind - det er temaet for 2018 i Thalasso Serge Blanco i Hendaye. Kurforløbet "Thalasso Rencontre Ayurvédique", som blev lanceret i 2017, er blevet fornyet. På programmet for dette 6-dages ophold finder du 12 traditionelle thalassoterapibehandlinger og 10 målrettede behandlinger: maske med krydderier, ayurvedisk modellering, mindfulness meditationsworkshop, yoga ... Målet er at finde en fysisk, mental og følelsesmæssig balance, som giver et mere fredfyldt liv.

Læs mer om kurforløbet: "Thalasso Ayurvedic Meeting" (Eksternt link)

Undslip stressen i Saint-Jean-de-Luz

Thalazur Saint-Jean-de-Luz får os til at glemme vores hektiske liv takket være det nye kurforløb "Anti-Stress & Slow Attitude". For at slippe af med stressen forløber kuren over seks dage med remineraliserende pleje (bade, hydromassage...), afslappende behandlinger (omslag, massage...) og særlige aktiviteter som akvatisk osteopati, sofrologi, gåture i fuld bevidsthed ved havet og samtaler over en gourmetsmagning... Det er op til os selv at tage os tiden!

Læs mere om kurforløbet "Anti-stress & Slow Attitude" (Eksternt link)

Detox dig selv med kulden fra Biarritz

Blandt sine nyheder præsenterer Sofitel Thalassa Biarritz Le Miramar blandt andet kryoterapi. Deres "Cryoskin"-behandling består i at sprede en ekstremt kold tåge på ansigtet eller en del af kroppen. Fordelene? En fyldigere hud, bedre blodcirkulation eller reduktion af giftstoffer og skønhedsfejl.

Læs mere om behandlingerne på Sofitel Biarritz Miramar Thalassa Sea & Spa (Eksternt link)

Sådan kommer du til Baskerlandet