Vogeserne: Seks vandreture i det milde bjerglandskab

Inspiration

VogeserneNatur og udendørs aktiviteterBjerge

Vogeserne er et lille paradis for dem der elsker at vandre
© OT Kaysersberg - Vogeserne er et lille paradis for dem der elsker at vandre

Læsetid: 0 minUdgivet den 7 maj 2019, opdateret den 1 juni 2024

Takket være Vogesernes milde bjerglandskab kan alle være med på en vandretur i den smukke bjergkæde mellem Alsace og Lorraine. Den enestående natur er et kapitel for sig, og hver tur byder på områder, der ikke gør meget væsen af sig, men alligevel er rig på historie og stolte håndværkstraditioner. Prøv selv en af dem!

Den historiske: rundt om Mont Sainte-Odile

Sébastien Closs/Adobe Stock
© Sébastien Closs/Adobe Stock

På vandreruten GR53, der forbinder Wissembourg med Donon, er der masser af muligheder for at tage en dagstur, bl.a. til Mont Saint-Odile-bjerget i Alsace. Oven over landsbyen, med udsigt over Alsace-sletten, ligger Hohenbourg klostret, som blev grundlagt af den Hellige Odile, Alsaces’ skytshelgen. Her findes også resterne af et keltisk murværk « den hedenske mur”. I klart vejr kan man se helt til Forêt-Noire …….. eller Schwarzwald!

[Besøg Pays du Mont Sainte-Odile (http://www.paysdumontsainteodile.com/en/participez/liste,rando.html)

Den fredelige: søerne rundt

Matthieu/Adobe Stock
© Matthieu/Adobe Stock

En oplagt tur for dig der er vant til at gå, er de 12 kilometer rundt om de tre søer Lac Blanc, Lac Noir og Lac des Truites. Start ved Col du Calvaire. Turen går først gennem skoven for derefter at munde ud oppe ved Hautes Chaumes Vosgiennes, der ligger i et vidtstrakt naturreservat. Snyd ikke dig selv for en frokost i det grønne, nærmere bestemt ved Lac des Truites, en af de absolut smukkeste søer i Vogeserne. Turen slutter ved Lac Blanc, der kan takke sit krystalagtige sand på søbunden for navnet ”Den hvide sø”.

Circuit le tour des lacs

Den flotte: Grand Ballon rundt

T. Studer
© T. Studer

Bjerget Grand Ballon (1424 m) er det højeste punkt i Vogeserne og ikke til at komme uden om, hvis du vandrer på de kanter. Og dog! På en af de mest populære ture går man nemlig rundt om bjerget. Start tæt på p-pladsen ved Hôtel du Grand Ballon, hvorefter ruten rammer vandreruten GR5. Fra monumentet Diables Bleus er udsigten intet mindre end fantastisk.

Tour panoramique du Grand Ballon

Den lækre: Osteruten rundt

Christophe Dumoulin
© Christophe Dumoulin

Vidste du, at komælksosten Munster stammer fra Vogeserne? Osteruten eller Route des Fromages tager turen forbi gårde og små gårdhoteller, der holder traditionen i hævd og fabrikerer ost i Munster-dalen. I alt ligger der omkring 60 af slagsen, så det er op til dig, om du vil tage turen til fods eller på cykel, mountainbike eller æselryg. Det kan man nemlig også! Bare du husker at smage på ostene.

Route du fromage

Den mindeværdige: Vogeser-fronten rundt

Pierre Volet/Adobe Stock
© Pierre Volet/Adobe Stock

Her befinder vi os på den sydvestlige del af Vogeserne, ca. 20 km fra Mulhouse. Vi starter i landsbyen Wattwiller, der er berømt for sit mineralvand og går i sporene på de franske soldater, som kæmpede her under 1.Verdenskrig. Det var også her, det sørgeligt nok ”berømte” slag Bataille du Hartmannswillerkopf fandt sted mellem 1915 og 1916, hvor 15.000 mistede livet i kampene, der stod på et helt år.

Kurs mod Hartmannswillerkopg og Rehfelsen

Den mytiske: klippestien rundt

Y. Ben Ali
© Y. Ben Ali

Med ca. 40. 000 vandrere om året er denne rute en af de mest besøgte i Vogeserne. Ruten blev anlagt i 1909 og starter fra Col de la Schlucht og går op til Frankenthal. Selv den mest garvede vandre må ud at kravle på klippestien eller Sentier de Roches som af samme grund derfor kun er egnet til de mest hærdede.

Sentier des Roches (link på fransk)

For yderligere information:

Forbered din rejse til Vogeserne

Af Caroline Revol-Maurel