Clairette de Die: 3 ting, du skal vide om Frankrigs mousserende vidunder vin

Inspiration

ProvenceGastronomi og vin

Den mousserende vin Clairette de Die kommer fra Drôme-dalen i Provence.
© France.fr - Den mousserende vin Clairette de Die kommer fra Drôme-dalen i Provence.

Læsetid: 0 minUdgivet den 13 maj 2020

Der er ikke tilføjet kunstige sødemidler og alligevel er dens sødme som en sommerdag. Den mousserende vin er resultatet af Drôme-dalens velbevarede og stolte savoir-faire (knowhow), som har eksisteret i over 1.000 år. Her er alt det, du skal vide om Clairette de Die!

Bæredygtig siden romertiden

Drôme-dalens mousserende vine produceres efter metoden Ancestral Dioise Méthode.
© Bernard Magrez - Drôme-dalens mousserende vine produceres efter metoden Ancestral Dioise Méthode.

Tro det eller lad være! Historien om Drôme-dalens vine går over 2.000 år tilbage i tiden, da romerne slog sig ned langs Rhône-flodens bredder. Det er dog den galliske stamme vocontii, som menes at kunne tage æren for den metode, Clairette de Die stadig laves efter. Med romernes velsignelse levede de langs Rhône-flodens breder, og ved at opbevare vintønder i det kolde vand opstod den mousserende vins naturlige fermentering.

Den stolte tradition omkring Clairette de Die kendes som ”Clairette de Die Tradition”. I 1910 modtog den sin første officielle anerkendelse, og som den ældste AOC-certificering har den været smykket med kvalitetsstemplet siden 1942.

Tilsat sukker og gær er bandlyst

Der er hverken tilsat gær eller sukker i Clairette de Die.
© Ulrike Mai / Pixabay - Der er hverken tilsat gær eller sukker i Clairette de Die.

Den bæredygtige metode, som Clairette de Die laves efter, har fået navnet “Ancestral Dioise Method”, der i alt sin enkelthed går ud på, at man ikke har tilføjet sukker eller gær i produktionen. Fermenteringen sker nemlig naturligt. Først i vintønden, derefter i flasken. Straks efter høsten presses druerne omhyggeligt, hvorefter de hældes på tønder, som opbevares ved lave temperaturer. Herefter begynder den naturlige fermenteringen lige så stille, og druerne mister derved ikke deres værdifulde sukker. Denne proces får lov til at stå på i mindst to måneder, men før druerne fuldstændig omdannes til vin hældes de på flasker. De skal nu ligger og gære videre i minimum fire måneder, og temperaturen i vinkælderen skal være omkring 12 grader. Vinbønderne holder godt øje med flaskerne, for i denne fase indtræder alkoholgæringen. Når de fine bobler opstår, har vinen en alkoholprocent på 7 og er klar til servering.

De hårdføre druers hemmelighed

Clairette de Die laves typisk på to forskellige druesorter, hvoraf hovedsorten Muscat à Petits Grains’ små druer vokser i tætte klaser og giver vinen en eksotisk og citrusagtig smag. Oftest tilføjes muscat-druer, der tilføjer den sidste finesse til vinen.

Det lokale mikroklima spiller en vigtig rolle i vinhøstens kvalitet. Druerne trives under solens gavmilde stråler og vokser på Drôme-dalens bjergsider 700 meter over havets overflade. Vinmarkerne er nogle af Frankrigs højest beliggende med en jordbund, der er præget af kalksten eller mergel. Den perfekte formel på en unik terroir der kombineret med druesorterne og vinbøndernes ”savoir-faire” (knowhow, red.) skaber et lille vidunder af en mousserende vin!

Af Pernille Hammershøj MADSEN

Nordic Content & Community Manager

Se mere