Cognac: historien, barerne og cocktailsene du skal kende

Inspiration

Gastronomi og vin

Cognac er en stærk brændevin, man kan nyde ”on the rocks” eller som ingrediens i cocktails.
© BNIC Konoisseur - Cognac er en stærk brændevin, man kan nyde ”on the rocks” eller som ingrediens i cocktails.

Læsetid: 0 minUdgivet den 11 marts 2021

”Eau-de-vie” eller på dansk ”livets vand”: cognac er for længst nået ud over Frankrigs grænser, og er i dag kendt over hele verden som en stærk brændevin, man kan nyde ”on the rocks” eller som ingrediens i cocktails. Vi har kigget i historiebøgerne og ind i fremtiden og giver dig her en oversigt over de bedste cocktailopskrifter.

De store klassikere

Få opskriften på den klassiske drink Cognac Collins.
© BNIC Konoisseur - Få opskriften på den klassiske drink Cognac Collins.

Fra det 19. århundrede gør cognac sit indtog i de første cocktails, og disse drinks er sidenhen blevet store klassikere på barer i storbyer som New York, Shanghai og Paris.

En af de første cognaccocktails er Mint Julep, som blev opfundet i år 1800 af amerikanerne. Opskriften er simpel: cognac, frisk mynte og sukker!

I 1830 gør man i Frankrig amerikanerne kunsten efter og skaber cocktailen Sazerac, hvis opskrift er lidt mere omfangsrig. Her skal man bruge cognac, sukker, Bitter Peychaud, absint og citron.

Endelig er det 30 år senere Londons tur til at lave drinken Cognac Collins, der første gang langes over bardisken i 1860. Den er relativt simpel og består af:
- 4 cl cognac - 2 cl citronjuice - 1 spsk. sukker - Ca. 1,2 dl danskvand

En ny generation af bartendere betyder nye, lækre cocktailopskrifter

Få opskriften på cocktailen Cognac Summit
© BNIC Konoisseur - Få opskriften på cocktailen Cognac Summit

”Livets vand” er til stadig inspiration for unge bartendere, som opfinder nye måder at bruge cognac på som ingrediens i drinks. En af de bedste nye cognaccocktails er Cognac Summit som hele 20 af verdens bedste bartendere i 2008 sammen kreerede i byen Cognac.

Den tager cirka 30 minutter at lave og indeholder:

  • 4 fint skårede stykker ingefær

  • 4 – 5 isterninger

  • 4 cl VSOP cognac

  • Skrællen af en grøn citron

  • 6 cl limonade

  • 1 agurkeskræld

  • Start med at lægge de 4 stykker ingefær ned i cocktailglasset og knus dem med en støder

  • Tilføj isterningerne og cognac

  • Tilføj herefter citronskrællen og hæld limonaden over

  • Rul agurkeskrællen sammen og sving den rundt i drinken

Se hvordan bartenderne fra Cognac Summit laver drinken herunder:


Vidste du at...? Cognac kan også nydes til både forretter, hovedretter og desserter! Prøv appen Cognac Pairing som gratis kan downloades i Apple Store og Android. Ud over gode tips til, hvordan du får de bedste smagsoplevelser med mad og cognac finder du også Gault-et-Millaus drinkopskrifter med cognac sammensat af kokke samt quizzer for at teste din viden om cognac!

5 gode cognacbarer i byen Cognac, der ligger i det sydvestlige Frankrig:

Byen Cognac er fuld af lækre barer med cocktails baseret på cognac.
© BNIC - Konoisseur - Byen Cognac er fuld af lækre barer med cocktails baseret på cognac.

  • Le Bar Louise på Place François 1er. Denne bar, skabt af to ildsjæle, er ganske enkelt et must, hvis man vil smage hvad cognac er og kan.

  • Le Bar Luciole ligger smukt placeret ned til Charente-floden og er et ideelt sted at uddanne sine smagsløg i cognacens AOC-appellation.

  • Indigo by Martell er en fantastisk rooftop bar, hvor der serveres forskellige kreative drinksfortolkninger med cognac.

  • Hôtel Chais Monnet & Spas egen cognacbar ”Le 1838”, der ligger i Maison Monnets gamle destilleri, hvis cognac sortiment tæller over 400 forskellige varianter!

Af de redactie van Nouvelle Aquitaine