Lær alt om vinområdet i Alsace på 5 minutter

Hvis du kan lide blomsterrige landsbyer, små maleriske gader med bindingsværkshuse og stejle skråninger med lokale druesorter, så er Alsace-vinregionen som skabt for dig!
Om fem minutter ved du lidt mere om regionen.

Vinmarkerne er beskyttet af fæstninger

Alsace har altid haft en strategisk position i forhold til erobring af landområder som følge af sin beliggenhed ved grænsen til Tyskland. De mange fæstninger, som dominerer vinmarkerne, er et vidnesbyrd om en urolig historie. Vinruten i Alsace, som går forbi berømte ruiner og fantastiske, renoverede monumenter, er en smuk rejse i tiden.

Vinkældrene ligger inden for murene

Mens vinmarkerne ved de fleste vinslotte befinder sig uden for byområderne, ligger vinkældrene i Alsace godt beskyttet inden for de befæstede landsbyer. Således blev de beskyttet mod fjender, og det var muligt at beholde jorden til plantning af vinranker.
Vinbøndernes huse har en helt unik arkitektur. Man går gennem en stor, udsmykket port ind til en gårdsplads med adgang til de forskellige driftsbygninger. Et sandt bidrag til de alcasiske landsbyers uimodståelige charme ...

Vinmarkerne er klædt i grønt

Alsace er et eldorado for de store hvidvine. De repræsenterer 90 % af produktionen til appellationen. Afhængig af jordbunden og vinfremstillingsmetoderne udtrykker de 8 grønne tilladte druesorter (sylvaner, gewurztraminer, pinot blanc, riesling, muscat, pinot gris, chasselas, auxerrois) sig med mere eller mindre kompleksitet og friskhed, men altid med lige meget smag.

Det er druesorten, der bestemmer

På de typiske slanke Alsace-vinflasker, som er karakteristiske for appellationen, kan man læse navnet på druesorterne på etiketterne.
Der er en særlig god grund til, at producenterne af Alsace-vine fremhæver druesorterne. Vinen herfra er nemlig hovedsageligt fremstillet af kun én druesort. Og det genspejler uden tvil regionens identitet.
Alsace har et bredt spektrum af lokale druesorter, som kun er lidt brugt i andre, franske vinregioner, og som fremhæver sig med karakter og fortryllende aromaer.

De berømte vine tager os op i højderne

Alsace tæller 51 Grands Crus langs de stejle skråninger i Vosges-dalen, på mellem 200 og 400 meters højde, i unikke og fantastiske landskaber. Disse strengt afgrænsede områder tilbyder enestående betingelser for druerne med forskellige jordbunde og er samtidig et paradis for naturelskere.

Følelserne er mange og varierede

Med sine mange forskellige hvide, rosé, røde, bløde eller likøragtige (sene høst, udvalg af ædle druer), fine bobler (crémant) kan Alsace tilbyde et stort udvalg af vine, som illustrerer vinbøndernes kundskaber samt regionens geografiske rigdomme.

Vinbønderne er feststemte og gæstfrie

Vinruten i Alsace er blandt de ældste i Frankrig. Langs de 170 km, som vinruten strækker sig over, tager vinbønderne varmt imod dig for at snakke om deres fantastiske arbejde. Hele året er der feststemning i de forskellige vindyrkende landsbyer for at fejre de berømte vinfester (Fêtes du Vin).

De kulinariske specialiteter giver dig vand i munden

Det alsaciske køkken er kendt over hele verden. Choucroute, baeckeoffe, flammekueche (flamberet tærte), kougelhopf, spätzle ... Regionen har specialiteter med navne som ofte er svære at udtale, men som let tilfredsstiller de flestes ganer!

Alsace er meget mere end en opdagelsesrejse i vinenes verden, det er også en rejse for sanserne med autentiske udtryk.

Lær mere

  • Deltag i en "Picnic hos vinbonden” i begyndelsen af juni.
  • Opdag en af de mest blomstrende landsbyer i Frankrig: Eguisheim.
  • Mød kvinderne bag Alsace-vinene: "les diVINes d'Alsace".
  • Forstå livet i middelalderen: Haut-Koenigsbourg-slottet.
  • Find opskrifter på de kulinariske specialiteter fra Alsace: "Secret d’Alsace".

Sådan kommer du til Alsace