Vores top 10: her er Frankrigs smukkeste landsbyer

Vidste du, at der findes over 100 landsbyer kendt som de smukkeste i Frankrig? Det de har tilfælles er, at de står på den franske liste ”Plus Beaux Villages de France”. Fra Normandiet til Korsika, videre til Alsace og Provence. Her zoomer vi ind på 10 af de smukkeste, hvor den franske kulturarv kommer til sin ret!

1. Eguisheim i Alsace

Landsbyen Eguisheim ligger ikke langt fra Colmar i Alsace og forbindes både med regionens vinland samt dens arkitektur. Således er cirkelformede Eguisheim byen, hvor man finder de ikoniske bindingsværkshuse, der kendetegner Alsace, samt masser af blomster, som pryder byen i alverdens skønne farver. En ægte perle og symbolet på charmen i Alsace!

Besøg Eguisheim i Alsace (Eksternt link)

2. Veules-les-Roses i Normandiet

Fra Eguisheim i Alsace skal vi længere mod vest til Veules-les-Roses i Normandiet, hvor havet glimter i tusinde nuancer af blå, og strandene lokker med det fineste sand. Fra landsbyen kan man følge en lille sti langs Frankrigs mindste flod Veules, der løber gennem byen. Prikken over i’et er de små fine vandmøller, der står langs ruten – man forstår hvorfor Veules-les-Roses er en af Frankrigs smukkeste!

Oplev Veules-les-Roses i Normandiet (Eksternt link)

3. Saint-Suliac i Bretagne

Har man brug for frisk luft, er Saint-Suliac i Bretagne (Vestfrankrig) et rigtig godt bud på, hvor man skal tage hen! Landsbyen ligger nemlig et par kilometer fra Saint-Malo, der bl.a. er kendt for sit imponerende tidevand. Saint-Suliac ligger ved floden Rances udmunding med en hyggelig havn, caféer og små snævre gader. Fra landsbyen kan man også følge en sti, der fører hele vejen til Mont Gareau, hvorfra man har en fantastisk udsigt over floden og den gamle vikingelejr tæt ved Saint-Suliac.

Udforsk Saint-Suliac i Bretagne (Eksternt link)

4. Montrésor i Loiredalen

Længere mod syd i Frankrig ligger regionen Loiredalen som er hjemsted for landsbyen Montrésor, tæt på 'Cité Royale de Loches'. Byen er et gammelt fæstningsanlæg, og du kan derfor også besøge fæstningsslottet Renaissance og gå på opdagelse blandt de hyggelige bindingsværkshuse. Snyd heller ikke dig selv for en gåtur ved floden Indrois, der løber langs med byen.

Oplev Montrésor i Loiredalen (Eksternt link)

5. Châteauneuf i Bourgogne

Den imponerende fæstning fra 1100-tallet, der våger over landsbyen Châteauneuf-en-Auxois i Bourgogne, har uden tvivl biddraget til landsbyens udnævnelse til ”en af Frankrigs smukkeste”. Oplev den billedskønne middelalderbys små kringlede gader, vaskepladser, haver og historiske huse. I horisonten skimter man Morvan-bjergene og Auxios-sletten følger Bourgogne-kanalen, der strækker ud i landsskabet fra denne lille landsby, beliggende i næsten 500 meters højde.

Besøg Châteauneuf-en-Auxois i Bourgogne (Eksternt link)

6. Bonneval-sur-Arc i Alperne

Vi fortsætter op i bjergene for næste stop på ”Plus Beaux Villages de France”-listen ligger Bonneval-sur-Arc og troner over Maurienne-dalen i de franske Alper. Skiløjperne ligger lige udenfor døren og her kan man virkelig nyde de mange skønne aktiviteter, som Alperne byder på. Og bliver Bonneval-sur-Arc udgangspunktet for oplevelserne i de franske Alper, får man også landsbycharmen med de charmerende små stenhuse med.

Opdag Bonneval-sur-Arc i de franske Alper (Eksternt link)

7. Saint-Jean-Pied-de-Port i Baskerlandet

I Saint-Jean-Pied-de-Port er vi kommet helt ned sydpå til grænsen ved Spanien, hvor denne perle af en landsby stråler af alt, hvad der er indgrebet af Baskerlandet. Her vidner både landsbyens arkitektur og kulturhistorie om Saint-Jean-Pied-de-Ports rige fortid: den er nemlig en vigtig etape på pilgrimsruten Saint-Jacques-de-Compostelle og var også et vigtigt sted på kongeriget Navarres (824 til 1620) tid. Skynd dig at skrive denne charmerende og historiske perle på din bucketliste!

Planlæg din rejse til Saint-Jean-Pied-de-Port i Baskerlandet (Eksternt link)

8. Auvillar i Occitanien

Vi fortsætter i det sydfranske og sætter nu vores imiginære kuffert i Auvillar, der ligger mellem Toulouse og Bordeaux, og også udgør en etape på Saint-Jacques-de-Compostelle ruten. Alene landsbyens officielle indgangsparti er imponerende med sit smukke klokketårn fra 1600-tallet, der åbner op til et rundt kornopbevaringsanlæg (som vist på billedet, red.) , der er typisk for regionen. Lidt højere oppe i landskabet har man en flot udsigt over Garonne-floden og dalen. Voila! Hermed alle ingredienserne der gør Auvillar til en af Frankrigs smukkeste!

Udforsk Auvillar i Occitanien (Eksternt link)

9. Les Baux-de-Provence i Provence

Landsbyen Les Baux-de-Provence er en typisk provencalsk landsby, der billedskønt troner frem over den lille bjergkæde Alpillerne. Kun 22 personer bor fast i Les Baux-de-Provence, men det gør ikke livet i landsbyen kedeligt – rigtig mange besøgende lægger nemlig vejen forbi Les Baux-de-Provence som er hjemsted for ikke mindre end 22 kulturhistoriske monumenter. Endelig ligger det berømte kunstcenter Carrières de Lumières også i Les Baux-de-Provence, hvor værker af forskellige berømte kunstnere projekteres op på tomme vægge, så man næsten får en fornemmelse af at ”gå ind” i malerierne.

Forbered ferien til Les Baux-de-Provence i Provence (Eksternt link)

10. Piana på Korsika

Vi runder guiden af på ”Skønhedens ø” nemlig Korsika, der er hjemsted for landsbyen Piana, som våger over Portobugten. Her råder de berømte UNESCO-klipper af lyserød granit, på fransk kendt som ”calanches”, og landsbyen er også et godt udgangspunkt, hvis man vil opleve lidt af alt det, den omkringliggende natur har at byde på.

Oplev Piana på Korsika (Eksternt link)