Flodkrydstogter i Frankrig: de sundhedsmæssige forholdsregler

Hvis sommerferien skal holdes på en flodbåd i Frankrig, giver vi dig her alt den information om de sundhedsmæssige forholdsregler som flodkrydstogter- og andre sejlforeninger i Frankrig har taget for at ferien på vandet trygt kan holdes i overensstemmelse med retningslinjerne. Velkommen om bord!

Den sundhedsmæssige situation i Frankrig har gennem de sidste uger gennemgået en betydelig forbedring. Det betyder, at man har kunnet åbne for ferierejsende til hele Frankrig.

Fase to af genåbningen i Frankrig har muliggjort sejladser og sejlsport. Siden d 2. juni har sejlads med passagerbåde uden overnatningsmulighed ifølge sejlforbundet "Voies navigables de France" været tilladt så længe de sundhedsmæssige forholdsregler overholdes (desinfektion af overflader samt brug af håndsprit og mundbind). Siden d. 22. juni har det på flodkrydstogter været muligt at overnatte maks. 10 personer.

På flodbådene har man også taget en række forholdsregler. For eksempel har firmaet Croisieurope taget initiativ til certificeringen ”Safeguard” der gælder for alle firmaets 56 både. Det indebærer, at alle passager inden ombordstigning modtager en formular, hvis formål er at sikre, at ingen er syge forud for sejladsen. Derudover får man inden sejlturen taget sin temperatur af bådens personale. Mundbind og håndsprit vil være tilgængeligt og inventaret afsprittes regelmæssigt.

Ved bådudlejningen

Bådudlejningsfirmaer som Le Boat, bådudlejningsplatforme som Click & Boat og firmaer, der udlejer både man selv kan sejle, som f.eks. Green River Cruises og Globe Sailor har lagt sig i selen for at opfylde retningslinjerne og tilbyde en tryg ferie på vandet: bådene rengøres og desinficeres fra inderst til yderst efter hver lejer, og der er indført elektronisk check-in – check-out system. Globe Sailor tillader op til 12 passager på bådene og tilbyder håndsprit, handsker og mundbind ved ombordstigning samt ombord på bådene. Her afsprittes der også mellem hver udlejning samt ved ombordstigning.

Genåbningen af Frankrig efter coronaepidemien er forløbet således:

Fase 1: fra d. 11. maj til d. 1. juni 2020

Fase 2: fra d. 2. juni til d. 21. juni 2020

Fase 3: fra d. 22. juni til midten af juli 2020

Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at de forskellige turistbureauer gør en stor indsats for at holde sig ajour med de steder, der genåbner i deres område. Find mere information på turistbureauernes hjemmesider.