Den internationale Biennale i Saint-Paul de Vence

Fra d. 9. juni til 31. august 2018 afholder en af de mest kendte landsbyer på Côte d'Azur den første udgave af den Internationale Biennale i Saint-Paul de Vence. Udstillinger, konferencer og forstillinger er på programmet hele sommeren med samtidskunst som den røde tråd.

Saint-Paul de Vence har altid tiltrukket kunstnere. Signac, Pissarro, Matisse, Chagall, Calder og Picasso forelskede sig i landskabet og lyset i den smukke landsby på Côte d'Azur, hvor den fantastisk Fondation Maeght åbnede i 1964.

Den første udgave af biennalen i Saint-Paul de Vence, fra d. 9. juni til d. 31. august 2018, viderefører traditionen for mødet rundt om kunsten med et exceptionelt program.

La Côte d'Azur inviterer til et rendezvous med samtidskunsten

I løbet af hele sommeren vil fæstningsmure, stræder og pladser i Saint-Paul de Vence, både offentlige og private, tage imod nogle af de største internationale kunstnere, deriblandt Vincent Barré, Jan Fabre (med en udstilling på Fondation Maeght), David Nash, Jean-Pierre Raynaud og Morgane Tschiember. Der er i alt inviteret 13 kunstnere, som vil spredes overalt i landsbyen og på de 20 udvalgte steder

De besøgende kan også opleve unge kunstnere, udvalgt af en jury af professionelle indenfor kunstverdenen og med arkitekten Jean Nouvel som formand. Den residerende kunstner, tegneren Quentin Spohn, præsenterer sine værker hos Clos de Tantine, der tidligere var hus og atelier for multikunstneren André Verdet, der var både poet, maler, skulptør, keramiker og en stor lokal personlighed,

Med temaet "Media-Terra, havet mellem to jorde", er biennalen også fyldt med store øjeblikke, konferencer og forestillinger, hvoraf nogle er arrangeret af en off-festival. Massevis af events inviterer i år til et møde mellem kunstnerne og de besøgende - næste biennale er i 2020.

Sådan kommer du til Saint-Paul de Vence