Den nye Beaujolais-vin fejres i Frankrig

Den tredje torsdag er en speciel dag i Frankrig - her fejres den nye årgang af unge Beaujolais-vine

Beaujolais Nouveau er almindeligvis baseret på Gamay-druer, der skal være håndplukkede sådan som reglerne foreskriver det. Forarbejdningsprocessen resulterer i en frugtig vin med hint af både banan og pære, samt et lavt indhold af tannin.

En politisk vin

Beaujolais Nouveau er en forholdsvis ny appellation, som i høj grad er et resultat af et politisk spil.I 1930’erne var salg og handel med nye årgangsvine nemlig strengt reguleret, og nye vine måtte ikke slippe ud på markedet før d. 15. december.

I 50'erne fik vinbønderne i Beaujolais-regionen imidlertid lov til at sælge en yngre vin (vin primeur) på en tidligere dato, og på den måde opstod appellationen Beaujolais Nouveau.

"Le Beaujolais Nouveau est arrivé!"

Siden den første skænk har den nye vins popularitet været stigende, og den blev hurtigt promoveret under slagordet; "Le Beaujolais Nouveau est arrive!" ("Beaujolais Nouveauen er ankommet!").

Eftersom end ikke én vindråbe må forlade lagrene før den fastsatte dato, er der store forventninger knyttet til den første mundfuld af den årlige årgangsvin.

I byerne fejres den nye vin overalt, og mange konkurrerer om at være blandt de første til at smage så snart vinen sættes på hylderne!

Her ligger Beaujolais appellationerne