Store golfturneringer i Frankrig

Frankrig tæller mere end 550 golfbaner fordelt i hele landet også de oversøiske teritorier.
Ligegyldigt hvor i Frankrig du er, er der højst 1 times kørsel til de nærmeste golfbaner.

Frankrig har tre store golfturneringer:

HNA Open de France 2018 - 28. juni til 1. juli 2018

Det er sæsonens største golfbegivenhed for herrer i Frankrig, og den afholdes hvert år på golfbanen Golf National. Turneringen startede i 1906 og udviklede sig hurtigt til en international begivenhed af format. HNA Open er i dag et vigtigt led i European Tour.

Evian Championship - september 2018

Turneringen er en del af de såkaldte majors, som er de fem største golfturneringer for kvinder i verden, og den har opnået status som den vigtigste major i Europa. Banen er for nylig blevet genanlagt og kan nu stolt modtage verdens bedste golfspillere i de mest fantastiske omgivelser.

Lacoste Ladies Open de France - oktober 2018

Lacoste Ladies Open er en af de 28 etaper i European Tour for kvinder. Her vil de bedste europæiske kvindelige spillere dyste. Turneringen fejrede sit 30-års jubilæum i 2017.

En særlig begivenhed i 2018

Ryder Cup (25. til 30. september 2018) er den største golfturnering i verden, hvor et amerikansk hold møder et europæisk hold. Begge hold består af deres respektive kontitnents bedste spillere. Ryder Cup spilles på Golf National i Saint-Quentin-en-Yvelines, som er en af de få golfbaner i Europa der kan byde velkommen til 80 000 tilskuere.