Ekspert: "Her er de 3 bedste golfbaner nær Paris"

Frankrig er kendt og elsket for livsnyderi i form af kultur- og madoplevelser. Men vidste du, at landet også byder på nogle af Europas bedste golfbaner? Her får du en eksperts tre bedste bud på golfoplevelser nær Paris.

Med mere end 40 golfbaner i "the TOP 200 Continental Europe Ranking" (Golf World 2016) og mere end 100 golfbaner med fantastiske forhold, er der store oplevelser i vente for golfentusiaster i Frankrig - uanset om den står på ren golfferie eller du bare skal svinge golfkøllen en dag eller to på ferien.

Men hvor skal man starte og ende, hvis man vil have fransk græs under golfskoene? Vi har spurgt en ekspert, Olivier Odin fra Private Golf Key, der arrangerer golfturneringer og golfrejser for både professionelle og amatører, om hans tre foretrukne golfbaner nær Paris:

Le Golf National (Eksternt link)

Anlagt i 1990. Arkitekter: Hubert Chesneau & Robert von Hagge

36 huller:

  • "Albatros": 18 huller, Par 72, 6300 meter
  • "Aigle": 18 huller, Par 71, 5961 meter

Le Golf Nationales turneringsbaner er anekendt som nogle af de fineste i Europa af både professionelle og amatører, der har afprøvet deres talent på Le Golf National. Bl.a. løb Ryder Cup i 2018 af stablen på "Albatros", men Le Golf National er ikke kun for internationale topspillere.

Albatros er en udfordrende golfbane. Selvom der er 6300 meter fra de bagerste tees, er det ikke den største udfordring. Det er derimod de mange forskelligartede slag. Med andre ord får man på denne bane brug for alle sine køller.

Tips til Albatros:
Albatros er en god bane, hvor intet er gemt for spilleren, men du skal virkelig "spille" banen for at vinde. Vær aggresiv på de første seks huller, tag chancen for en birdie på det 12. hul og pas på din score på de sidste huller, hvor du kan blive grebet af spændingen.

Stade Français Courson (Eksternt link)

Anlagt i 1991. Arkitekt: Robert von Hagge

36 huller:

  • "Vert - Noir": 18 huller, Par 72, 6557 meter
  • "Lilas - Orange": 18 huller, Par 72, 6184 meter

Stade Français Courson er et sandt mesterværk kun 30 minutter fra Paris: mere end 40 hektarer omgivet af skov og søer. Her kan du opleve fire fantastiske baner af ni huller med både links- og parkland, hvor den største udfordring er de otte søer, der omgiver golfbanen.

Banen har fået kælenavnet "lille Golf National" for sin smukke udformning og vellignende design - og så er det også her, den kvalificerende runde til French Open holdes hvert år.

Morfontaine (Eksternt link)

Anlagt i 1913/1927. Arkitekt: Tom Simpson

27 huller:

  • "Grand Parcours": 18 huller, Par 70, 5836 meter
  • "Vallière": 9 huller, Par 36, 2535 meter

"Sjælden", "fremragende" og "privat" er de ord, der bedst beskriver Morfontaine Golf Club. Golfbanen ligger et hemmeligt sted en time fra Paris, hvor de heldigste golfspillere får lov til at spille, hvis de har fået en invitation.

Den helt igennem private golfbane er kåret som Europas bedste og har, som en af få, en lang historie. Den blev anlagt med ni huller i 1913 på en gammel polobane i Vallière-parken, udelukkende til brug for Hertug af Guiche og hans familie. I 1927 blev 18 huller tilføjet, og banen blev åbnet for en snæver kreds af venner og bekendte.

Morfontaine har bibeholdt sin pragt, og banen er velholdt hele året takket være et af Europas bedste greenkeeping hold:

"Der er mange smukke og kendte golfbaner i verden, men der findes kun ganske få historiske baner. Marfontaine er en af dem," har Golf World skrevet.

For yderligere information:

Du kan læse mere om golfbaner i Frankrig på Play Golf in France (Eksternt link) eller hos Private Golf Key (Eksternt link) , som foruden at arrangere golf-ferier ved nogle af Frankrigs mest eksklusive golfbaner også kan åbne dørene til andre oplevelser ud over det sædvanlige - både når det gælder gastronomi, kulturoplevelser og den franske "art de vivre", kunsten at nyde livet. Se mere i videoen herunder:

Her ligger Paris