Live cidersmagning med Normandiet på Facebook d. 26. november

Torsdag den 26. november 2020 kl. 20:00 inviterer vi dig til cidersmagning med Normandiet og Ciderrevolution på Facebook. Her vil vi give dig et glimt af Normandiets smukke omgivelser og hvad den nordvestlige region i Frankrig byder på af oplevelser, natur og lokale specialiteter. Og så skal vi selvfølgelig smage på en masse lækker cider fra Normandiet!

Eventet er gratis og tilgængeligt for alle - du skal bare følge os på Facebook (Eksternt link) for at kunne se med torsdag den 26. november kl. 20:00.

Program for aftenen

Introduktion af Normandiet
Vi tager dig på en digital rejse til den smukke, historiske og gæstfrie region Normandiet, som bl.a. er kendt for sin cider.

Cidersmagning
Ciderrevolution guider os igennem en smagning af to pragtfulde normanniske cidere: en med pære og en med æble.
Hvis du selv vil smage de lækre dråber kan du købe din smagekasse her, (Eksternt link) til 575,00 kr. og skåle med hjemmefra når vi åbner flaskerne live på vores Facebook side (Eksternt link) d. 26. november kl. 20:00. Smagekassen indeholder hele seks forskellige cidere fra Normandiet.

Bestil inden søndag d. 22 november kl. 18:00 for at sikre levering inden eventet. Hvis du bor i københavnsområdet kan du også hente smagekassen hos Ciderrevolution på Ørnevej 60, 2400 København NV. Skriv til dem på: kontakt@ciderrevolution.dk og aftal nærmere.

Husk du skal være fyldt 16 år for at kunne smage på cideren;)

Afrunding og spørgsmål

Aftenen er arrangeret i samarbejde med Normandie Tourisme (Eksternt link) og Ciderrevolution. (Eksternt link)

I løbet af aftenen vil vi gøre vores allerbedste for at besvare eventuelle spørgsmål, som I måtte have omkring Normandiet og/eller de cidere, vi smager på. Vores partnere i Normandiet vil også sidde klar til at svare på spørgsmål. Og skulle vi misse dit spørgsmål er du også velkommen til at skrive til os direkte på facebook.

Vi glæder os til at åbne ciderens forunderlige verden for dig!