Udflugt til Martinique med CocoZabrico

Denne gang har jeg ikke brug for Fredag, men blot en Taxi Cap for at køre mig til det "forjættede land". Solcreme, badedragt, lidt at spise og så er der dømt luksus til en lav pris! Det er oftest i løbet af ugen, at jeg tager en dagstur til de små øer îlets Chevaliers.

I Gros-Morne med "Cœur d’île". Fra jord til bord! Her både køber, smager og lærer vi. Jeg kommer her, så snart behovet for naturlige vitaminer melder sig!

Monumenter, strande, butikker: I Fort-de-France bliver man hurtigt sulten. Der går jeg hen til min lokale kantine, som de fleste af mine venner også foretrækker. Chez Hector. Jeg går gennem det overdækkede marked med de mange og varierede krydderdufte for at smage på retter, som kunne have været lavet i mors gryder.

I Villa des Lucioles! Konceptet er enkelt: et hus med elegante butikker, massagestudio og restaurant-snackbar. Tiden bare flyver afsted, uden at man lægger mærke til det.

Nogle gange er havet ikke nok, når det bliver for varmt. Når det sker, så flygter jeg til floden Cœur Bouliki i Saint Joseph. Vandet er godt nok koldt, men det er hemmeligheden bag min evige ungdom!

1643, lige over for min yndlingsstrand på øen, er en restaurant, som har visket forførende ord til min mave, og sviende ord til min bankbog. Et helt enestående, kulinarisk øjeblik.

Jeg ledte efter et sted, hvor jeg kunne trække mig tilbage for at hvile mig. Hotel Apolline er et unikt sted både med hvad angår udsmykningen og beliggenheden.

Vandreruten Trou Cochon i Vauclin. Den er lidt lang (ca. 2,5 time uden pause og meget mere med badepauser), men terrænet er let for en amatørvandrer som mig!

De har et hus, som de kalder for "1 oeuf" (1 æg)!
Det ligger i hjertet af Fort-de-France, i rue Garnier-Pages, og er et sted, hvor jeg kan smådrømme, beundre, arbejde, smage, men også møde andre mennesker.

Trace-ruten. Her er det blandt andet en oplevelse at se, hvordan kildevandet fosser ned langs bjergsiden, der er beklædt med enorme bregner.