Fra 3. oktober til 4. februar 2019 huser Grand Palais en helt særlig retrospektiv udstilling af Joan Miros værker, som viser udviklingen af en af det 20. århundredes største surrealistiske kunstnere.
Mere end syv årtiers sprudlende kreativitet præget af konstant fornyelse. Denne store retrospektive udstilling tager os på en rejse gennem Joan Miros rige univers (1893-1983) og er den første siden 1974, hvor en sådan senest blev organiseret, mens kunstneren stadig var i live.
Malerier og tegninger, keramik, skulpturer og endda illustrerede bøger...Omtrent 150 vigtige værker fra store internationale museer, amerikanske såvel som europæiske, men også fra private samlinger præsenteres i en rejse, der belyser de vigtigste øjeblikke i kunstnerens karriere, der er fuld af højdepunkter og bratte sving.
En sans for drømme, hvor former og figurer danner mærkværdige forbindelser
Den farveglade catalanske kunstner har leget med mange retninger såsom fauvisme, kubisme og detaillisme, men han er først og fremmest en af de mest fremtrædende figurer inden for surrealismen. Han opfandt en helt ny stil inspireret af hans sans for drømme, hvor former og figurer danner mærkværdige forbindelser.
Hans drømmeunivers er hverken abstrakt eller figurativt, og manifesterer sig nogle gange voldsomt som de "vilde" malerier fra 1930'erne, mens den spanske borgerkrig var på sit højeste, og andre gange mere blidt som med Stjernetegn, en serie af små malerier udført i Varangeville-sur-Mer mellem 1940 og 1941, hvor åndefigurer, kvinder, stjerner og fugle danser rundt mellem hinanden. En vedvarende dialog med drømmene som også kommer til udtryk i hans keramiske værker og senere hans skulpturer.
Udbryder af rammerne opsat af kunstmarkedet og kunsthistorien
Udstillingens sidste sale tilegnet kunstnerens sidste 25 års værker viser, hvordan han helt indtil sin død blev ved med at forny sig selv. For selvom han er citeret for at ville "myrde malerkunsten", var det først og fremmest hans mål at frembringe dens poetiske essens uden for rammerne opsat af kunstmarkedet og kunsthistorien. "Efter min mening skal et maleri slå gnister", sagde han. "Det skal bedåre som en smuk kvinde eller et skønt digt."