Fra d. 18 oktober 2019 til d. 3. februar 2020 er Charlie Chaplin i fokus på Musée d’arts i Nantes i en udstilling, der genfortolker den første del af det 20. århundredes kunst ledt an af stumfilmens store stjerne.
Charlie Chaplin var den første internationale filmstjerne og lige siden karrierens spæde start, har han fascineret sit publikum. Chaplin var sig fuldt bevidst om sin samtid og tilsluttede sig avantgardisternes æstetik og tematik, som de allerede i 1914 delte inderligt. Deraf så Chaplins karakter Vagabonden dagens lys.
Charlie Chaplin og kunstnerne der inspirerede ham
Gennem omkring 150 genstande (malerier, fotografier, tegninger, skulpturer, dokumenter og naturligvis filmklip) inviterer udstillingen sine besøgende til at genopdage værker af kunstnere som František Kupka, Marc Chagall, Fernand Léger, Man Ray, Meret Oppenheim, John Heartfield og Claude Cahun… og understreger den tætte relation mellem disse kunstneres værker og dem, en parallel som aldrig før er blevet lavet.
På tværs af kunsten giver udstillingen et hidtil ukendt indblik i den første del af det 20. århundredes visuelle univers. Udstillingen understreger således, hvordan mange af avantgardens kunstnerne på lige fod udforskede deres samtid og var passionerede øjenvidner til Chaplins film.
Inspireret af Charlie Chaplin
Takket være nye muligheder for at genskabe de gamle film har kunstnere og kritiker verden over nu mulighed for første gang at opdage, hvordan Charlie Chaplin bemægtigede sig datidens nye medie som sin udtryksform.
I Europa og USA, fra dadaisme til konstruktivisme, har en universel fascination bevæget de af avantgardens kunstnere, der fortolkede Charlie Chalins virke og fandt ligheder og sammenhænge i deres egne værker.
Marc Chagall, Marcel Duchamp, Man Ray og alle de andre...
Den franske maler, skulptør og filmmand Fernand Léger fik i 1916 øjnene op for Charlie Chaplins karakter Vagabonden, som blev en del af kunstfilmen Le Ballet Mécanique. Fascinationen af denne nye kunstner og genre delte han med Jacques Vaché, André Breton, Marcel Duchamp og Man Ray som omtalte Chaplin i deres korrespondancer.
I 1918 fejrede Louis Aragon Chaplin i de digte, der blev udgivet i tidsskrifterne Nord-Sud et Le Film. I 1919 bekendtgør Tristan Tzara sin tilslutning til dadaismen, og i 1922 dedikerer surrealisterne et nummer af Disque (et surrealistisk tidsskrift som var meget moderne på daværende tidspunkt) til ham. I samme periode slår Marc Chagall fast, at Charlie Chaplin er den kunstner, som han føler sig tættest på i århundrede.
Gennem fire tematikker sætter udstillingen således fokus på den gennemgribende forbindelse mellem Charlie Chaplins arbejde hans samtids ligesindede: individ-maskine, verdens poesi, forestillingen i forestillingen og historiens absurditet.
Chaplin på Philharmonie og Beaux-Arts i Rouen
Udstillingens scenografi er skabt af Martin Michel og team, og i ”L’usine à rêves” inviteres både børn og voksne til at gå i dybden med udstillingens emner. Til dem for hvem udstillingen vækker nysgerrigheden, forener et rigt illustreret katalog specialister i Charlie Chaplins værker med forskere, der har gjort det nye emne i grænselandet mellem kunsthistorie og kulturhistorie til deres speciale.
Efteråret 2019 løfter sløret for to andre begivenheder, som sætter spot på kunstnerens arbejde: ”Charlie Chaplin L’homme orchestre” (”Charlie Chaplin den iscenesatte mand” på Philharmonie i Paris og ”Arts et Cinéma: les liaisons heureuses” (Kunst og film: de glade forbindelser) på Musée des Beaux-arts i Rouen, Normandiet.