Spænd sikkerhedsselen! Frankrigs Grand Prix Formel 1 i Castellet

Castellet tæt på Marseille i Sydfrankrig bliver fra d. 20. juni - d. 23. juni 2019 genstand for en fest med drøn på! For 60. gang bliver det berømte motorsportsanlæg Circuit Paul-Ricard nemlig vært for Frankrigs Grand Prix Formel 1.

Motorerne brummer og adrenalinen banker i blodet… og præcis kl. 15.10 den 23. juni 2019 lyder startskuddet for Formel 1 løbet på den legendariske racerbane Circuit Paul Ricard. Når starten går, vil bilerne drøne af sted på en af verdens mest berømte baner, der med sit nye design er blevet mere varieret og udfordrende, bl.a. med en ny strækning på 5,8 km.

I dagene op til løbet, fra d. 20. til d. 22. juni 2019, får Formel 1-entusiaster ligeledes mulighed for at indsnuse noget af feststemningen forud for løbet. Torsdag d. 20. juni indfinder holdene sig nemlig på racerbanen. I de efterfølgende dage testes og afprøves racerbanen, og efter en tredje kvalifikationsrunde afgøres det, hvordan opstillingen skal være. Det bliver helt sikkert nervepirrende!

Show og spænding

Det er en god ide at købe et pas til én eller tre dage, hvis man vil have det hele med. Passet giver fuld valuta for pengene, og på programmet er der shows og indslag for hele familien. Det hele slutter af med en koncert.

Efter en pause på 27 år vendte løbene i 2018 atter tilbage til motorsportsanlæg i Castellet. Konkurrencen, der er en af de mest kendte indenfor disciplinen, fandt sted her i årene fra 1971 til 1990. Racerbanen har en fantastisk beliggenhed over Toulon og Middelhavet, og efter den for nylig blev bygget om, er den blevet helt sin egen.