Efterårets kunstoplevelse i Paris: oplev det 20. århundredes russiske kunstsamlinger på Fondation Louis Vuitton

Frem til d. 22. februar 2022 kan man i Paris opleve den ekstraordinære udstilling ”La Collection Morozov”, der for første gang vises uden for Rusland. Her præsenteres en perlerække af værker fra det 20. århundredes russiske kunstsamlere.

Udstillingen skriver sig ind i de tidlige år af det 20. århundredes Rusland, hvor familierne Chtchoukine og Morozov dominerede kulturlivet i Moskva og udøvede filantropisk velgørenhed gennem kunsten. Således kunne man allerede i 2016-2017 opleve udstillingen ”Collection Chtchoukine” på Fondation Louis Vuitton.

Familierne bidrog også til de moderne franske kunstneres internationale anerkendelse. Takket være de passionerede kunstsamlere krydsede de pragtfulde værker grænsen ind i Rusland og fandt nye hjem i Moskva og Sankt Petersborg.

Værker af berømte franske og russiske kunstnere

I samarbejde med Sankt Petersborgs berømte museum ”Eremitagen” samt museerne i Moskva The Pushkin State Museum of Fine Arts og Tretjakovgalleriet præsenteres således brødrene Mikhaïl Abramovitch Morozov (1870-1903) og Ivan Abramovitch Morozovs (1871-1921) fantastiske samling af fransk og russisk kunst. Samlingen fylder samtlige sale af det fantastiske museum beliggende i Bois de Boulogne i det nordlige Paris. Oplev ikoniske impressionistiske, post-impressionistisk og moderne franske værker og russisk avantgarde malet af kunstnere som Matisse, Bonnard, Picasso, Gauguin, Van Gogh, Degas, Monet, Renoir, Maurice Denis, Cézanne, Chagall samt de russiske kunstnere Vroubel, Malevitch, Repine, Larionov og Serov.

NB: Af sundhedsmæssige hensyn til både besøgende og personale følger Fondation Louis Vuitton alle retningslinjer for at forhindre spredningen af Covid-19.

Fondation Louis Vuitton ligger i Paris