Hold campingferie i Frankrig og overnat hos lokale vinbønder og på hyggelige landsteder

Konceptet ”France Passion” er ganske enkelt genialt, hvis du er et madøre, som vil kombinere din passion for fransk gastronomi med campingferie! France Passion giver nemlig 24 timers gratis adgang til at parkere campingvognen hos lokale franske vinbønder og hyggelige landsteder.

Fordelt over 91 franske departementer er1800 forskellige lokale franske landsteder og vingårde med i aftalen.

Autentiske ferieoplevelser

Konceptet er således en oplagt mulighed for en autentisk ferieoplevelse, hvor du kan møde de gæstfrie værter og lære lidt om, hvordan deres lækre vine og specialiteter fremstilles. Alt efter hvor du camperer, kan du således være heldig at smage alt fra olivenolie, oste, økologisk frugt og grønt, charcuteri, honning, foie gras og måske endda tage på vinsmagning…

Kør f.eks. til Alsace, Rhône, Champagne, Loire, Cognac, Bourgogne eller Saint-Emilion i Bordeaux hvor fire vinslotte med fornemme faciliteter venter på besøg:

• Midt i vinmarkerne
• Adgang til vand, toilet og bad
• Plads til mellem to og fem autocampere
• Mulighed for at købe udflugtskurve, frokost eller middag med lokale råvarer og specialiteter

Sådan camperer du med France Passion

Konceptet France Passion har eksisteret siden 1992, og som campist skal du blot anskaffe dig France Passion-pakken indeholdende en personlig og nummereret invitation, årets mærkat, som du skal sætte i forruden, samt en guide og et kort over de forskellige steder, hvor du kan campere.

Parkering og faciliteter er altid gratis i 24 timer. Benyt også lejligheden til at fylde campingvognen med lokale specialiteter til resten af ferien!