Skisæsonen 2022-2023 er lige om hjørnet! De første pister i de franske Alper åbner allerede i slutningen af november 2022 med mulighed for skiløb helt frem til april og visse steder maj måned. Her får du en oversigt over åbningsdatoer og de vigtigste begivenheder på de forskellige skisportssteder.
Alpe d'Huez
Den 3. december 2022 til den 23. april 2023
Fra Moguls World Cup den 16. til 17. december til skimaraton den 15. januar 2023 og den internationale komediefestival fra den 16. til 21. januar, for ikke at glemme Tomorrowland Winter-festival, som er tilbage i Alpe d'Huez den 18. til 26. marts eller Sarenne Snowbike den 22. april 2023… Skisæsonen i Alpe d’Huez ser ud til at få en fantastisk start med et utal af spændende oplevelser gennem hele sæsonen.
Alpe d'huez (Eksternt link)
Avoriaz
Den 9. december 2022 til den 23. april 2023
Skisæsonen i Avoriaz skydes i gang med eventet Rock On Snow, en stor fest med en masse spændende koncerter. Derefter følger Freeride World Qualifer i januar samt festivalerne Rock The Pistes og Snowboxx Red i marts. Sæsonen rundes af med ESFs Challenge des Moniteurs fra den 17. til 22. april 2023. Et samlepunkt for sjove oplevelser i sneen i hjertet af Les Portes du Soleil.
Courchevel
Den 3. december 2022 til den 23. april 2023
2022-23 er skisæsonen at besøge Courchevel i Les 3 Vallées! Sæsonen byder nemlig på en international fyrværkerifestival fra den 9. februar til den 2. marts samt La Folie Douce-festivalen den 8. til 9. april for ikke at glemme VM i alpint skiløb, som afholdes i samarbejde med Méribel i februar 2023.
La Clusaz
Den 3. december 2022 til den 30. april 2023
Fra julefestivalen Les Pestacles de Noël til den anden udgave af trail-løbet Bélier Blanc i sneen den 14. januar, underholdning for hele familien til karneval den 21. februar og en uge med fokus på velvære til Good Vibes Week den 19. til 24. marts… Sæsonen 2022-23 byder i La Clusaz på oplevelser for hele familien!
La Clusaz (Eksternt link)
La Plagne
Den 10. december 2022 til den 29. april 2023
Der er fart over feltet i La Plagne i skisæsonen 2022-23! I år er skisportsstedet vært for intet mindre end fem langrendkonkurrencer, som finder sted i de forskellige landsbyer, som forbinder skisportsstedet. Derudover afholdes VM i isklatring i La Plagne den 19. til 21. januar samt superslalom for både amatører og professionelle inden for disciplinen. Der vil også være begivenheder for familierne, bl.a. den syvende udgave af Subli-Cimes den 7. til 12. april og et væld af sjove aktiviteter for børn (og voksne)!
La Plagne (Eksternt link)
La Rosière
Den 10. december 2022 til den 23. april 2023
For første gang nogensinde afholder Espace San Bernado, som La Rosière er en del af, en golfturnering i sneen for både professionelle og amatører den 30. marts. Andre højdepunkter på programmet for sæsonen er: ’La Magie de Noël’ den 21. til 28. december, La Rosière Trail Blanc den 3. februar, Victor Daviets Safety Shred Days for freeridere den 7. til 11. januar, skiløbet Balade du Roc Noir, som foregår i nattens mørke den 24. januar samt den store påskejagt for familier og gourmet-interesserede den 10. april.
Les 2 Alpes
Den 3. december 2022 til den 30. april 2023
Vinteren får en flyvende start på sæsonen i Les 2 Alpes, hvor den nye vintersportsgren Snowboard Cross World Cup skal afholdes den 3. til 4. december. Derefter indtager julestemningen landsbyen Oisans den 21. til 31. december med vandreture, parader med kæmpe dukker, musik og oplyste figurer. På programmet for sæsonen finder du også Rise-festivalen den 10. til 17. december og en koncert med C2C, der spilles på en gletsjer i 3.200 meters højde. Er du en natteugle bør du skrive den 21. januar i kalenderen, hvor Night Snow Trail fejrer sit 10-års jubilæum.
Les 2 Alpes (Eksternt link)
Les Arcs - Bourg Saint Maurice
Den 10. december 2022 til den 29. april 2023.
Sæsonen skydes i gang med skitouring den 3. december, efterfulgt af Les Arcs Film Festival den 10. til 17. december og Big Air Ski og europamesterskaberne i Snowboard (Les Arcs Launch Pad) den 9. til 12. januar. Den 4. marts afholdes La Belle Aventure des Arcs, et gratis event med skitouring om natten mens Electronic Peak Festival løber af stablen den 13. til 17. marts. Sidst men ikke mindst rundes sæsonen af med Les Arcs Design Week i april, der bl.a. byder på en vandreudstilling i Les Arcs’ landbyer på tværs af skidomænet Paradiski.
Les Arcs (Eksternt link)
Méribel
Den 10. december 2022 til den 28. april 2023
Det futuristiske show "Meribel in Lights" åbner skisportsstedet den 10. december og herefter følger store sportsbegivenheder som VM i alpint skiløb den 6. til 9. februar, der afholdes både i Méribel og Courchevel i Les 3 Vallées. Vil du udfordre dig selv, kan du deltage i skiløbet Enduro des 3 Vallées den 2. april og vil du hellere ned i gear, er der fokus op 100% afslapning til begivenheden ”Quinzaine Zen Altitude” fra den 25. marts til den 7. april.
Tignes
Den 26. november 2022 til den 1. maj 2023
Allerede den 26. november skydes skisæsonen i gang i Tignes i år, hvor dets 300 kilometer netværk af pister åbnes, hvorefter forhindringsløbet Yeti Race afvikles dagen efter. På programmet for i år er bl.a. en kæmpe karaokefest til nytår, Ski Slopestyle World Cup og kvalifikationsbegivenhederne til Freeride World Cup samt anden udgave af Mountain Shaker og European Snowpride, der alle fire afholdes i marts.
Tignes har også fokus på børnefamilierne, skisportsstedet har åbnet et nyt Club Med-resort og programmerer skiundervisning for børn helt ned til tre år. Det er ikke uden grund at Tignes i 2022 har vundet førstepladsen for bedste familievenlige skisportssted gennem Family Plus-akkrediteringen i Frankrig.
Tignes (Eksternt link)
Val d'Isère
Den 26. november 2022 til den 1. maj 2023
Val d’Isère fejrer sin åbning med eventet Premières Traces den 26. til 27. november. Herefter følger "Magie de Noël" med en magisk julestemning i december og Val d’Isère klassiske musikfestival Classicaval i marts. Sportsbegivenhederne er heller ikke få; her kan du opleve ’Critérium de la Première Neige’-løbet den 10. til 11. december, Europas største ski- og snowboardevent ’Altigliss’ den 11. til 18. marts og Scara-løbet for børn og unge den 4. til 7. april.
Val d'Isère (Eksternt link)
Val Thorens
Den 19. november 2022 til den 8. maj 2023
Som Europas højest beliggende skisportssted er skisæsonen i Val Thorens også længere end andre steder. Allerede den 19. november lanceres sæsonen med La Grande Première, der først lukkes igen den 8. maj med La Grande Dernier. I løbet af sæsonen finder du bl.a. sportsbegivenhederne Ski Mountaineering World Cup den 25. til 27. november, E-Trophée Andros for elektriske køretøjer den 1. til 4. december, Val Tho Trail Snow den 7. januar, Freeride Junior World Tour den 10. til 11. marts og Enduro des 3 Vallées den 2. april.
Serre-Chevalier
Den 10. december 2022 til den 16. april 2023. Testweekend den 3. til 4. december 2022
I Serre-Chevalier kan du teste pisterne i weekenden den 3. til 4. december, inden skisportsstedet officielt åbner den 10. december. Serre-Chevalier, der ligger i de sydlige alper er i denne sæson vært for den 20. udgave af Snowkite Masters den 11. til 16. december. Andre begivenheder, du ikke må glip af er jazzfestivalen Altitude i januar, Serre Che Snow Trail-løbet den 21. til 22. januar samt Serre-Chevalier Grand Prix den 25. marts og slalomløbet Skis d’Or den 1 til 2. april.
Serre-Chevalier (Eksternt link)
Vars
Den 10. december 2022 til april 2023
I Vars starter sæsonen den 10. december med koncerten Vars en Scène, i år med gruppen Texas som hovednavn og efterfulgt af åbningen af sine 185 kilometer pister.