Besøg Reims: Champagne og de franske kongers by

Reims er Champagne-regionens ”hovedstad” og en oplagt by at besøge, hvis du er vild med champagne og interesserer dig for Frankrigs historie. Hele 25 af de franske regenter er nemlig gennem tiden blevet kronet i byens domkirke Notre-Dame de Reims. Følg vores city-guide til Reims!

Det er først og fremmest historiske begivenheder, der har formet Reims. Bl.a. var det her, Klodevig 1. (466-511) blev døbt og siden er Frankrigs konger gennem generationer blevet kronet i den gotiske domkirke Notre-Dame de Reims.

På en helt almindelig gåtur gennem byens gader kommer du forbi op til flere bygninger, som er udråbt til UNESCO Verdensarv: den mytiske katedral, Saint-Rémi Basilikaen og den tidligere ærkebiskopbolig Palais du Tau, hvor kirkens største skatte er bevaret og udstillet.

Derudover byder Reims på smuk art deco og skønne områder reserveret til fodgængere. Sidst men ikke mindst har man naturligvis også fornøjelsen af al den gode mad og champagne!

Oplev UNESCO Verdensarv i Reims:

Notre-Dame de Reims stammer fra 1200-tallet og er et af Europas vigtigste gotiske bygningsværker. Lyset og statuerne er katedralens særegne karakteristika.

Det tidstødende Palais du Tau hjemsted for op til flere fantastiske skatte bl.a. Karl den Stores talisman og Karl 10.s kappe. I denne tidligere bolig for Reims ærkebiskop kommer den historiske sammenhæng mellem kirke og monarki virkelig til udtryk.

Basilique Saint-Remi henrykker sine besøgende med sin struktur og kirkerummets smukke lysindfald der skaber en følelse af dybde og intimitet.

Reims byder på en lang række spændende museer, blandt andet:

Musée des Beaux Arts (Eksternt link)

Reims' planetarium (Eksternt link)

Reims Champagne Automobil Museum (Eksternt link)


Festivaler i Reims

Les Fêtes Johanniques Hvert år i juni markeres kroningen af kong Karl VII og den legendariske Jeanne d'Arc under "Fêtes Johanniques".

Les Sacres du Folklore (link på fransk) (Eksternt link) » (tredje uge i juni): koncerter, shows, underholdning og folkedanserensembler viser kulturen bag alverdens folkemusik fra sin bedste side.

Les Flâneries Musicales de Reims (link på fransk) (Eksternt link) en klassisk musikfestival samt koncerter i løbet af året

Reims julemarked (Eksternt link) : Det tredjestørste julemarked i hele Frankrig med krybbespilsudstillinger og en særlig krypperute igennem de typiske Champagne-landsbyer.

Sådan kommer du til Reims med TGV-tog eller ad motorvejen:

  • TGV : 45 min. fra Paris, 1 time og 25 min. fra Lille, 1 time og 55 min. fra Strasbourg, 2 timer og 10 min. fra Brussels, 3 timr og 15 min. fra Nantes og Rennes, 4 timer og 25 min. fra Bordeaux
  • Motorveje : A4/E50 (fra Paris eller Tyskland), A26/E17 (fra England), A34/E46 (fra Belgien)


For yderligere information:

Læs mere om at besøge Reims (Eksternt link)

Læs mere om at holde ferie i Champagne-regionen (Eksternt link)

Her ligger Reims