Golf i Sydvestfrankrig: øv dit swing mellem Pyrenæernes tinder og Atlanterhavets brus

I de to sydvestfranske regioner Nouvelle Aquitaine og Midi-Pyrénées kan du nyde solen, havet og den karakteristiske natur, mens du afprøver dine evner på golfbanen. De to regioner byder nemlig på masser af gode golfoplevelser!

Nouvelle Aquitaine

Nouvelle Aquitaine ligger ud til Atlanterhavet med den smukke og charmerende by Bordeaux mod nord og Biarritz mod syd. Regionens første golfbane åbnede i Pau i 1856, og i dag er mange flere golfbaner kommet til. Forfin dit golftalent på banerne med forskelligartede landskaber – bl.a. finder du i Périgord og Lot-et-Garonne 10 golfbaner med fairways og greens samt baner behageligt anlagt i skyggen af fyrretræerne i det skovrige departement Landes eller ud til havet.

Prøv også den smukke 18-huls bane Le Phare (Eksternt link) i Biarritz, som emmer af britisk charme. Den blev nemlig designet af Willie Dunn i 1888 og ligger smukt ud til havet i centrum af byen.

Golf du Medoc Hotel & Spa (Eksternt link) ligger tæt på vinmarkerne længere inde i landet og tilbyder to 18-hulsbaner, der anses for at være nogle af de smukkeste i Europa.

Golf de Saint Junien (Eksternt link) tilbyder en 18-hulsbane i et grønt og skovrigt landskab kun et par kilometer fra Limoges og Angoulême.

Midi-Pyrénées

Regionen Midi-Pyrénées ligger i Sydvestfrankrig og er med sine otte departementer Frankrigs største. Midi-Pyrénées natur er alsidig og spænder over Pyrenæernes bjergtinder, dalene i Dordogne og kløfterne i Tarn.

Her kan du øve dit swing og nyde den fantastiske natur på regionens 37 forskellige golfbaner.

Besøg f.eks. Golf Country Club i Bigorre (Eksternt link) der ligger over for bjergtinden Midi de Bigorre og tilbyder en imponerende 18-hulsbane i et naturligt kuperet terræn med en enestående udsigt.

Sydvestfrankrig