Uforglemmelig ferie i Nordøstfrankrig ”Grand Est”: 5 forskellige indlogeringsmuligheder i pagt med naturen

Inspiration

Alsace - LorraineChampagneNatur og udendørs aktiviteter

Nyd ferien omgivet af natur  - f.eks. i en hytte højt oppe i træerne
© Bartosch Salmanski - Nyd ferien omgivet af natur - f.eks. i en hytte højt oppe i træerne

Læsetid: 0 minUdgivet den 12 juli 2021

Overnat i trækronernes skygge, en hyggelig hytte i naturskønne omgivelser eller med udsigt til et ulvehabitat: her er vores guide til fem unikke overnatningsmuligheder i regionen ”Grand Est”, hjemsted for naturskønne områder i Alsace, Lorraine, Ardennerne og Champagne...

En ”fjeldhytte” i Vogeserne: Hôtel 48° Nord

Breitenbach Landscape Hotel - 48°Nord - 11h45
© Breitenbach Landscape Hotel - 48°Nord - 11h45

I bjergkæden Vogeserne hersker der en skandinavisk stemning, for beriget af en interessant og overraskende arkitektur sætter Hôtel 48° Nord en ære i begrebet ”less is more”. Med udgangspunkt i stedets bæredygtige træhytter bydes der indenfor til et ophold, hvor wellness og naturoplevelser forenes. Hytterne ligger nemlig på en bakketop, hvorfra man har en fantastisk udsigt, som vi anbefaler at nyde fra hyttens private jacuzzie eller vildmarksbad.

www.hotel48nord.com

Overnatning på første klasse: Hôtel des Berges i Alsace

På Hôtel des Berges kan du overnatte i en luksuscampingvogn
© hoteldesberges - På Hôtel des Berges kan du overnatte i en luksuscampingvogn

Hôtel des Berges ligger i hjertet af Alsace, og her kan du forkæle dig selv med en overnatning ud over det sædvanlige. I hotellets have byder den amerikanske campingvogn indenfor til femstjernet luksusovernatning, og de grønne omgivelser samt det nærliggende wellnesscenter, Spa des Saules, er toppen af kransekagen. Forkæl også dig selv med en middag på den tostjernede restaurant L’Auberge de l’Ill hvor stjernekokken Marc Haeberlin står bag menuen.

www.auberge-de-l-ill.com/fr/hoteldesberges/airstream

Kom tæt på ulvene: Overnat i Yellowstone Lodge i Parc Animalier de Sainte Croix

Marie SOEHNLEN
© Marie SOEHNLEN

I dyreparken Parc Animalier de Saint Croix i Lorraine kan du overnatte i et ulvehabitat! I sikre omgivelser kan ulvene beundres fra en lænestol eller – hvis det skal være rigtig luksus – fra en jacuzzi, mens de, fra deres side af glasvæggen, kigger tilbage. Når mørket falder på vågner de for alvor op, og med de vilde omgivelser og ulvehyl får man næsten følelsen af at befinde sig i Canadas vildmark...

Yellowstone Lodge i Parc Animalier de Sainte Croix

En træhytte i skovens stille ro: Cabane Lalegende i Parc Naturel Régional des Ardennes

Cabane et Vallée - David Truillard
© Cabane et Vallée - David Truillard

Hvis du nogensinde har drømt om at overnatte i en træhytte, kan drømmen realiseres (eller genleves) midt ude i skovene i den regionale naturpark " Parc Naturel Régional des Ardenne”. Med sin flotte udsigt til Semoy-dalen i kulissen byder Cabane Lalegende indenfor til et ophold, hvor eventyr og komfort forenes med en respektfuld tilgang til miljøet og naturen omkring. En ideel oplevelse for alle naturelskere!

www.cabane-et-vallee.fr (link på fransk)

Midt i Champagnes smukke vinmarker: Bulle des Vignes

laroutedesbulles
© laroutedesbulles

Takket være stedets gennemsigtige vægge venter der hos Bulle des Vignes en fantastisk 360 graders udsigt over familien Gremillets vinmarker, som er nogle af Champagnes smukkeste. Glæd dig til at beundre stjernehimlen, når natten falder på, for et ophold her er både romantisk, bæredygtigt og uforglemmeligt!

www.routedesbulles.fr/les-bulles/bulle-des-vignes-gremillet/ (link på fransk)

Af France.fr

Se mere