3 vidunderlige strande langs Atlanterhavskysten

Den franske Atlanterhavskyst gemmer på en perlerække af smukke og fredfyldte strande, hvor du kan koble fra og nyde det smukke landskab, der omgiver dem. Læs med og få inspiration til din næste ferie langs de smukke strande i fantastiske omgivelser.
Obs! Da strandene ikke altid overvåges opfordrer vi til forsigtighed, når man besøger dem.

Straden Meschers-sur-Gironde syd for Royan

Gør holdt ved Meschers-sur-Gironde syd for Royan (Eksternt link) der ligger flot placeret højt over Europas største flodmunding Gironde. For foden af klipperne finder du de smukkeste strande med det fineste sand, gemt mellem kurvede bugter: på strandende Nonnes, Vergnes og Suzac venter der uforglemmelige oplevelser.

Læs mere om Royan (Eksternt link)
Stranden overvåges i løbet af sæsonen.

Conche du Mimbeau i Arcachon-bugten

Med sine 800 meter i længden og 30 meter i bredden ligger dette magiske sted indrammet af halvøen Cap Ferret og åbenbarer en fantastisk udsigt over Arcachon-bugten. Her blander et rigt fugleliv sig med små fiskerbåde samt bugtens helt egne fartøjer i fyrretræ, de aflange pinasse-både. Den smukke strand opleves bedst ved tidevand, som ganske enkelt er et magisk syn!

Læs mere om Cap-Ferret (Eksternt link)
Obs! Stranden overvåges ikke i løbet af sæsonen

Plage Maguide langs kysten ved Les Landes og søen Lac de Biscarrosse

Departementet Landes kystlinje kendes på de flotte sandbølger, der skaber et utrolig flot mønster, og de hvide sanddyner med marehalmen der stabiliserer klitterne. Her findes kun ganske få vandstrømme, som baner sig vej gennem sanddynerne og ud i Atlanterhavet, f.eks. floden Courant d’Huchet ved stranden Plage des Chênes Lièges som ligger i Moliets-et-Maâ. Vores yndlings er Plage Maguide ved søen Lac de Biscarrosse, der med sit fantastiske vand fører tankerne hen på Stillehavets laguner - det perfekte sted for en romantisk picnic!

Læs mere om Biscarrosse ved kysten i Les Landes (Eksternt link)
Stranden overvåges i løbet af sæsonen.

Her ligger den franske Atlanterhavskyst