Cognac og armagnac: sådan kender du forskel

Først og fremmest er terroir et vigtigt faktum, når man skal skelne mellem cognac og armagnac. Druerne til de to forskellige brændevine dyrkes i Nouvelle-Aquitaine med cirka 300 kilometers afstand, hvilket også gør, at der er forskel på jordtyperne. Druerne der laves til armagnac vokser i en jordbund der er præget af fint kvartssand, sedimenter (aflejringer bestående af løse, usammenkittede partikler, red.) dannet på land eller i floder samt kisel.

Man inddeler denne teroir i tre forskellige cru’er:

• Bas-armagnac eller armagnac noir: ligger delvist i departementet Landes og består en kalkfattig jordbund af kisel som kan være sur.
• Haut-armagnac og armagnac blanc: kendetegnes på en jordbund der, undtagen i den sydlige del, domineres af kalk. I den syndlige del består jordbunden af såkaldte boulbènes-kisel.
• Ténarèze en type overgangsjord som man hovedsageligt finder i Lot-et-Garonne. Her dyrkes druerne i en jordbund der domineres af kisel.
  Se også kortet over armagnac-cruerne. (Eksternt link)

Cognacdruerne vokser hovedsageligt i kalkholdige jordbunde. Cognac inddeles i seks forskellige cru’er:

• Grande Champagne: ligger omkring byen Segonzac og producerer en meget udsøgt cognac.
• Petite Champagne: ligger midtvejs mellem departementerne Charente og Charente-Maritime omkring Barbezieux (Charente), Archiac og Jonzac (Charente-Maritime).
• Borderies: et lille produktionsområde omkring landsbyen Burie.
• Fins Bois: ligger i udkanten af de tre områder herover og det er her, den største del af vinene produceres (42%).
• Bons Bois: strækker sig over en 120 kilometer lang strækning fra Saint-Saturnin-sur-Bois i nord til La Roche Chalais i syd.
• Bois Ordinaires: kun 1,5 % af vinrankerne i dette store område er dedikeret til cognacproduktion. Bois Ordinaires ligger tæt på Atlanterhavet samt Dordogne-dalen. Se også kortet over Cognac-cruerne. (Eksternt link)

I Cognac består 97 % af druesorterne af Ugni-Blanc som giver en fin cognac af høj kvalitet. I 55% af tilfældene bruges denne druesort også til armagnac.

I Armagnac dyrkes også sorten Folle Blanche som i 2 % af produktionen giver en fin og blomsterlig eau de vie. En anden frugtig og krydret druesort er Colombard der i samspil med Baco (en hybridsort mellem Folle Blanche og Amerikansk Noah) giver en aroma af moden frugt. Denne sort står for 35% af produktionen.

Forskellene i brugen af de forskellige druesorter i de to regioner kommer af at man i Armagnac producerer en brændevin der ikke destilleres. Dette er ikke tilfældet i Cognac hvor den syrlige vin har brug for at blive destilleret.

Armagnac produceres for langt størstedelen af destillationsudstyret kaldet ”Alambic continu Armagnac”. Allerede i 1818 kom der patent på maskinen som cognacproducenterne med tiden har forbedret. Destilleret cognac har en alkoholprocent på mellem 52 og 72.

Derudover kan man også destillere ved hjælp af udstyret ”alambic charentais”, og denne proces finder sted i to faser: ved første destillering ("brouilli") opnås en alkoholprocent på mellem 20 og 30. herefter destilleres der igen og resultatet er en cognac på mellem 70 og 71 procent. Denne sidste destillation kendes som "bonne chauffe” og det er denne, der bliver til cognac.

På et punkt er de to brændevine ens, nemlig idet mærkningen af både cognac og armagnac er den samme og viser antallet af lagringsår:

• VS Very Special: ung
• VSOP Very Superior Old Pale eller ***
• Napoléon ou XO (Extra Old): lagres i mindst seks år
Hors d'Age: lagres i mindst 10 år
• Millésime: kommer fra en enkelt høst (et referenceår)
• XO Premium: lagres i mere end 20 år

Armagnac: et familieforetagende der hovedsageligt drikkes i Frankrig

Armagnac er som bekendt en af Frankrigs ældste frugtbrændevine. Dens historie er en del af det franske køkkens kulturarv, og dermed optræder armagnac som ingrediens i mange forskellige opskrifter og retter, flambering og saucer. Armagnac eksporteres kun sjældent til udlandet, og fremstilles af små producenter og familievirksomheder, der sætter en ære i at videregive traditioner og know how.

Cognac: stor produktion og brand i udlandet

Historisk har Cognac udviklet sig efter en eksportmodel til Holland og Storbritannien. Den blev produceret af vinavlere, der ønskede at eksportere deres lette hvidvine til de to lande, og derfor destillerede vinen for at ruste den til rejsen.

Cognacens hollandske succes skyldtes først og fremmest, at den blev lagret i egetræstønder. Den fik navnet "brandewijn" – ”brændevin”, som senere hen blev til "brandy".

Havnen i La Rochelle samt handelsaftalen mellem Frankrig og Storbritannien i 1860 under Napoleon III bidrog til cognacs succes i udlandet, som er fortsat lige siden. Hele 98 procent af produktionen eksporteres, og fire verdenskendte cognacmærker står for langt størstedelen salget: Hennessy, Courvoisier, Remy-Martin og Martell.

I hjertet af armagnac-området kan du i Labastide-d'Armagnac besøge et museum der går i dybden med alt fra vinavl til destilleringsudstyr. Af de anlagte ruter kan man også gå en tur i naturen.

Armagnac Eco-Museum (link på fransk) (Eksternt link)

20 km fra Cognac ved Domaine de Tesseron kan du besøge et cognac-museum hvor man kan lære cognac-familien Tesserons historie og kulturarv bedre at kende samt blive klogere på det spændende cognac-univers.

Éco-musée du Cognac (link på fransk) (Eksternt link)