Besøg forlystelsesparken Puy du Fou i Vendée

Puy du Fou er mere end bare en forlystelsespark; det er en rejse tilbage i tiden. Enorme historiske teaterforestillinger med fabelagtig natur som kulisse giver en både sjov og lærerig oplevelse. Træd ind i en eventyrlig verden!

Eventyret begynder i Puy du Fou

Gå ikke glip af "Cinéscénie", en aftenforestillig skabt med det formål at fortælle historien om den lokale familie Maupillier hele vejen fra middelalderen op til det 20. århundrede. Læn dig tilbage og lad tiden spole tilbage foran dine øjne. Oplev stemningen fra en tid, hvor de adelige og folket var knyttet sammen af et fælles samfundsideal.

International anerkendelse

Dette eventyrlige scenarie udspiller sig på en 23 hektarer stor scene med 1.200 skuespillere i 8.000 kostumer. Forestillingen varer 1 time og 40 minutter og vil efterlade dig med åben mund. Du har aldrig set noget lignende, og dette show har da også opnået titlen som verdens største aftenshow i 2011 og 2014 i USA.

Cinéscénie opføres 28 gange i løbet af året. Lyd- og lyseffekterne gør forestillingen forbløffende realistisk. Særlig imponerende er projektionen af billeder på en væg dækket af vand.

Om dagen kan man udforske det nyrenoverede Puy du Fou-slot. Malerierne taler, spejlene kigger på dig, og der danser spøgelser rundt. Hver eneste af slottets sale gemmer på en hemmelighed, og bygningen er som hjemsøgt af den glorværdige fortid fra renæssancen.

Noget for enhver smag...

  • Hvem elsker ikke en udendørs teaterforestilling i ekstra stor skala, og der er masser at vælge imellem i løbet af en dag.
  • Oplev væddeløb med gamle romerske hestevogne på det gallo-romerske stadion.
  • Oplev et vikingeangreb. De frygtindgydende krigere fra det høje nord dukker op i deres drageskib midt mellem flammerne.
  • Få kuldegysninger, når en rovfugl flyver lige over hovedet på dig under forestillingen "Bal des Oiseaux Fantômes" (Spøgelsesfuglenes Bal).
  • Genoplev gladiatorkampe, hvor gladiatorerne kæmper mod vilde dyr.
  • Bliv vidne til en god gammeldags duel. Er din ære blevet krænket, så grib din kårde og gør som Richelieu-musketererne.

Adresse

Le Puy du Fou
85590 Les Epesses

LES EPESSES 

Le Puy du Fou, 85590 LES EPESSES