Fem spændende aktiviteter, du bør prøve i de franske Ardenner

De franske Ardenner i det nordøstlige Frankrig er én stor legeplads for naturelskere og udendørs-entusiaster. Og så er det ovenikøbet overraskende tæt på! Sportsmindede kan få afløb for al deres energi, men man udforsker området. Den beroligende landlighed, de helbredende skove, de forfriskende vandområder og den fantastiske natur, samt små overraskende landsbyer og dejlig mad: her kan man vandre, cykle eller sejle!

1. Fri leg på to hjul på Voie Vertes (Eksternt link)

De franske Ardenner har et omfattende netværk af cykelstier og cykelruter til alle slags cyklister og alle slags cykler. Hvad enten du vælger at svede på en mountainbike, roligt og tilbagelænet vil trille afsted eller uden besvær vil suse gennem landskabet, så finder alle her en vej frem.

Den mest kendte cykelrute i de franske Ardenner er Maas-cykelruten, som også er kendt under navnet EuroVelo 19 (Eksternt link) . Maas-cykelruten er 1150 km lang og begynder ved Langres, hvor Maas-floden har sit udspring, og løber til udmundingen i Rotterdam. Strækningen gennem Ardennerne, Voie Verte Trans-Ardennes, er 128 km lang. Det er umuligt at fare vild, du følger bare stien langs floden! Så skal du bare nyde landskabet og omgivelserne.

Hvis man har tid, kan man også gøre sig nogle stop på ruten eller tage en afstikker. Man kan for eksempel forlade bredden ved Mont-Olympe i retning af Charleville-Mézières (3 km), eller cykle langs floden Ennemane mellem Raucourt-et-Flaba og Remilly-Aillicourt (9 km) eller fra Monthermé følge floden Semois Trans-Semoysienne (20 km).

2. Gå, se, smage…

Observere træer, studere bævere eller tage på en ‘oste pub crawl’: udbuddet af tematiske vandringer i de franske Ardenner er stort.Juliette tager dig for eksempel med på en afslappende gåtur eller skovbad (Eksternt link) . Næsten alle sanser kommer i brug: se, lugt, føl og smag endda!

Du kan også opleve Bairon-søen, et Natura 2000-område. Hele året rundt organiseres der her udflugter i naturen, temavandringer (Eksternt link) og lærerige workshops. Og med en ostesmagning får din gåtur virkelig bid og karakter! Det kan lade sig gøre på fårefarmen hos Vanessa Ponsin i Noyer-Pont-Maugis.

I Ardenner Thiérache, der er et smukt landligt område med utallige skove, små floder og mange fæstningskirker, tager Emmanuel Crametz en med på ridetur på æsel. Man kan vælge at tage på udflugt med det trofaste klovdyr uden ledsagelse eller sammen med en guide.

3. Vandreture i Ardennerne

Erfarne vandrere kan slide deres vandresko tynde i de franske Ardenner. Der er fire forskellige ruter (Eksternt link) (kaldet GR, en forkortelse for grande randonée) som krydser området:

  • GR 654 – En del af den berømte pilgrimssti til Santiago de Compostella. GR 654 går fra Namen til Vézelay og løber via Rocroi, Signy-L’Abbaye og Vieux-lès-Afeld.
  • GR 12 – Dette er ruten fra Amsterdam til Paris og den følger fra Gué-d’Hossus til Hauteville delvist GR 654.
  • GR 14 – Ruten mellem Ile-de-France og Belgien via Grandpré, Le Mont-Dieu og Sedan.
  • GR 16 – Denne rute går fra Liege gennem Frankrig til Sorendal via den underskønne Semois-dal, hvorefter den i Rimogne føjer sig til GR 654.

4. Sejle op ad Mass-floden

I vandkanten opdager du en hel anden side af Ardennerne. Gå om bord kl. 11.00 på ‘Charlemagne’ (Eksternt link) og lad dig forføre fuldstændigt. Ikke alene af det flotte landskab langs floden, men også af den lækre frokost. Udgangspunktet for turen er fæstningsbyen Givet som set fra vandet giver et helt andet syn.

5. Find roen

Er du ude efter ro og afslapning? Alle de naturlige omgivelser er i sig selv befordrende for ens mentale sundhed. Men tørster din krop og dine lemmer efter endnu mere indre ro, så kan du også kaste dig ud i en yogasession eller meditation i naturen. Ardennerne gør dig mere vital end nogensinde og lader dig tage hjem med en sund sjæl.